Er det på tide, at Brinkmann boblen brister?

Er Svend Brinkmans gurustatus blevet til en boble, der skygger for alle de mange dygtige mennesker, som arbejder hårdt på at bedre folks trivsel hver eneste dag?

Filosofiprofessor og leder af Center for Information og Boblestudier, Vincent F. Hendricks, beskriver hvordan økonomiske, politiske og onlinebobler kan føre til, at vores blik bliver sløret, og vi træffer de forkerte beslutninger. I økonomien beskrives en boble, som en situation, hvor aktiver handles til priser, der langt overstiger den fundamentale værdi af aktiverne. Sagt på normalt dansk betyder det f.eks., at et hus kan sælges til en pris, der langt overstiger dets reelle værdi. Vi så det i forbindelse med IT-boblen i 1999, hvor tech firmaer blev handlet til priser der intet havde med deres reelle værdi at gøre, hvilket førte til en økonomisk krise, da boblen bristede. Det samme kan ske i politik, på internettet og i videnskab, hvor holdninger og udsagn pludselig kan få en udbredelse og popularitet, der intet har med deres reelle forklaringskraft at gøre.

Et eksempel er fænomenet Svend Brinkmann, som har opnået en status og placering i den offentlige debat, som er helt ude af proportioner i forhold til, hvad han rent faktisk bidrager med. Brinkmann boblen er efterhånden blevet så voluminøs, at alt hvad han siger, i brede kredse, tages for gode varer, og at han har uforholdsmæssig meget indflydelse på den offentlige debat.

Jovist, Brinkmann har mange gode pointer, som f.eks. at vi ikke altid skal have Ja-hatten på, at vi har pligt til at gøre noget for andre mennesker, også selvom vi ikke selv får noget ud af det, og at vi ikke skal individualisere alle vores problemer. Brinkmann er ikke den første, der fremkommer med disse argumenter, men hans timing og måde at gøre det på (satirisk og let forståeligt) har åbenbart ramt noget, som mange andre hædersmænd og kvinder ikke har formået. Og så hører det nok også med til historien, at Brinkmanns likeability er tårnhøj, hvilket enhver professionel foredragsholder ved er afgørende for, om folk vil lytte til deres budskaber.

Ifølge Jonah Berger, professor i marketing ved The Wharton School bliver historier populære på nettet når de f.eks.:

  • vækker følelser,
  • har almen interesse,
  • praktisk værdi
  • og rummer en god fortælling.

Brinkmann har med sin bestseller Stå fast ramt plet.

  • Hans budskaber vækker følelser og har almen interesse, fordi vi alle sammen kan få åndenød i en verden af permanent forandring.
  • De har praktisk værdi, fordi hans bog er bygget op omkring en række konkrete og letforståelige råd (hvilket paradoksalt nok er noget af det, han vil gøre op med).
  • Og så er han en fremragende formidler, der formår at fortælle historier, som vi alle kan genkende fra hverdagen.

Bergers forskning har også vist, at hvis en historie vækker frygt, vrede eller indignation, øger det dramatisk sandsynligheden for, at vi deler den. Igen har Brinkmann ramt den det helt rigtige sted. Han får skabt et fjendebillede af coaches, konsulenter og positiv psykologer, som ifølge ham nærmest forsøger at kontrollere vores tanker og tvinger os til at tage ”Ja-hatten” på mod vores vilje. Det er nemt at blive både vred og indigneret.

Det mest interessant ved Bergers forskning er, at den viser, at faktuel viden stort set intet betyder for, hvor populær en historie bliver på nettet. Og det er måske her, at Brinkmann viser sig at være blevet til en boble, der er blevet alt for stor i forhold til det reelle vidensgrundlag i hans udsagn. Jeg er ikke i tvivl om, at Brinkmann er en begavet mand (ellers bliver man næppe psykologiprofessor i så tidlig en alder), men han er ikke den eneste begavede person indenfor psykologien. En stor del af argumentationen i Stå fast er baseret på Brinkmanns personlige iagttagelser og holdninger og totalt uvidenskabelige filosofier, som er op til 2000 år gamle (Stoikerne).

Når Brinkmann pt. sidder på hovedparten af den psykologiske sendeflade, er det helt skævt. Mange fagfolk, som stort set ingen mikrofontid får, ved mindst ligeså meget eller mere om de emner Brinkmann udtaler sig om. En af dem er lektor Hans Henrik Knoop, der som tidligere formand European Positive Psychology Association, læner sig op af tusindvis af forskningsartikler fra positiv psykologi, som langt hen ad vejen modsiger eller modificerer Brinkmanns udsagn. Det er værd at huske på, at forskningen i positiv psykologi (forskningen i optimal menneskelig trivsel) ikke bare er et sammenrend af overgearede coaches, men blandt andet består af kapaciteter som Mihaly Csikszentmihalyi, Edward Deci, Richard Ryan, Martin Seligman og Barbara Fredrickson, hvis forskning er anerkendt i hele verden og i brede kredse også udenfor psykologien. Et andet eksempel er Raben Rosenberg, der er Professor dr. Med, psykiater og klinikchef på Psykiatrisk Center Amager, som i en kronik i Politiken den 29. september, blandt andet kritiserer Brinckmans og andres postulat om, at der nærmest deles psykiatriske diagnoser ud i flæng.

Helt personligt er jeg også ærgerlig over at Brinkmann netop har modtaget en bevilling fra den Obelske familiefond på 12,6 mio.. til at undersøge “sorgens kultur” de kommende fem år. Som han selv skriver på sin Facebook side: ”Vi skal studere alskens aspekter af sorg, lidelse og lykke – herunder medikaliseringen af sorg (når den bliver en diagnose).” Dette sker på et tidspunkt, hvor flere sociale projekter for voksne og unge med problemer (uden diagnoser), der hjælper dem nu og her, har svært ved at få fondsmidler, f.eks. det veletablerede og succesfulde ungdomsrådgivningsprojekt Headspace. Spørgsmålet er om Brinkmann havde fået disse midler, hvis hans boble ikke havde vokset sig så stor, at den skygger fra alle andre gode kræfter?

Ifølge Hendriks forsvinder den kritiske sans, når en boble er blevet tilpas stor og kan føre til gruppetænkning, hvor vi bare gør som alle de andre uden at stille de kritiske spørgsmål, vi normalt ville gøre. Dette skaber betingelser for det, der indenfor socialpsykologien kaldes pluralistisk ignorance, som er en tilstand, hvor det er legitimt, at alle forbliver uvidende, for det er alle andre jo også.

Er det der, vi er nået til med Brinkmann, at alt hvad han siger betragtes som rigtigt (fordi alle andre også synes det)? Er vi nået dertil, hvor man risikerer at blive bashet, og grillet hvis man modsiger guruen, især hvis man som mig er både coach, konsulent og anvender viden fra den positive psykologiske forskning? Måske skal vi lige pudse brillerne og minde os selv om, at Brinkmann blot er en stemme i det psykologiske landskab, på linje med mange andre fagfolk. Jeg tror, den gurustatus, han har fået, er usund og i værste fald kan stå i vejen for alle de mange dygtige mennesker, som arbejder hårdt på at bedre folks trivsel hver eneste dag. Jeg selv og mange andre oplever, hvordan det oftere og oftere bliver opfattet negativt, at sige at man beskæftiger sig med positiv psykologi. Måske er det på tide, at Brinkman boblen brister, så vi kan begynde at høre nogle af alle de andre kloge folk, som findes derude, hvoraf mange af dem har langt mere erfaring ude i ”virkeligheden” end Brinkman selv, som har tilbragt hovedparten af sit arbejdsliv bag universitets tykke mure. Verden forandrer sig hele tiden, og derfor er der brug for viden, råd og værktøjer, som er forankret i både evidens og sund praksis. Der findes mange gode alternativer til gamle filosoffer, der formede deres tanker i en verden, der er fundamentalt anderledes end den, vi andre skal leve i hver dag.

Kilder:

  • Brinkmann, Svend. Stå Fast.
  • Hendricks; Vincent F. Spræng boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. Gyldendal 2016
  • Rosenberg; Raben. Tidens diagnose er debat og forvirring. Kronik i politiken den 28. September.

 

 

Mit nytårforsæt – mere vrede, skyld og angst

Hvad er dine nytårforsæt i år? “Jeg vil være mere positiv, optimistisk og glad”. Måske skulle du overveje, om du ikke også skulle love dig selv at opleve mere vrede, skyld og angst. Ja, det lyder som en dårlig joke, i disse tider, hvor der er så meget fokus på, hvilke fordele vi kan få af de positive følelser. Det kan være svært at se det gode i vores dårlige sider, men måske er det på tide, at de negative følelser kommer ud af mørket og får en chance til. De er nemlig ikke bare et upraktisk vedhæng til livet, men har nyttige funktioner, der kan føre til kreativitet, succes og et godt liv.

darth-vader-and-the-dark-side-of-happiness

Sangen Happy med Pharell Willams, blev ikke bare 2014’s største hit, men er indtil videre det 21. århundredes mest solgte sang. Med sin lethed og iboende glæde fortjente den musikalske lykkepille helt klart at blive en succes, men samtidig fremstår den som en metafor for tidens evige jagt på lykke og glæde. Siden den positive psykologis gennembrud ved årtusindskiftet er der leveret massive mængder af seriøs forskning og avisartikler, som dokumenterer hvordan glæde, positivitet og lykke kan gøre os til succesfulde og fremgangsrige mennesker. Samtidig med dette er verden blevet befolket med en eksplosion af konsulenter, coaches, selvhjælpsguruer, som vil hjælpe dig og din arbejdsplads med at få del i dette overskudsgilde. Og ja, jeg er selv en af dem. Mange gør det godt, men alt for mange forveksler positiv psykologi med positiv thinking og risikerer trods deres velmenenhed at gøre godt dårligt. Lad os lige slå fast, hvad forskellen på de to ting er.

Positiv psykologi er et nyt forskningsområde, som primært fokuserer på optimal menneskelig trivsel og performance. Positiv psykologi fornægter ikke negative følelser, men ser forskningen i det positive, som et forsøg på at skabe en mere hel psykologi, da der i meget lang tid mest har været forsket i, hvad der gør folk syge, fremfor hvad der holder dem raske og i fin form. Jeg gentager lige, “positiv psykologi fornægter ikke negative følelser”. Nu har jeg selv arbejdet med positiv psykologi i mange år, og jeg er træt af, at hovedparten af den kritik jeg møder, skyldes at folk forveksler positiv psykologi med positiv thinking. Selv prominente personer som psykologiprofessor Svend Brinkman, mener, trods sin lange uddannelse ikke, at han behøver at nuancere denne forskel. Positive thinking er ikke et forskningsfelt, men en fix idé om, at man skal tænke positivt hele tiden uanset hvad man møder i sit liv. Et af de mest grelle eksempler på dette er den meget populære film og bog The Secret. Selvfølgelig kan man ikke være positiv hele tiden og et forsøg på det vil formentlig gøre dig både negativ og syg.

Men måske er der alligevel en tendens til, at fokusset på positivitet og trivsel er kammet over. En voksende aversion mod lykkebegejstringen kan forklare, at Svend Brinkmans bog Stå fast, er blevet en kæmpe succes. Ærgerligt da han i sin iver for at gøre op med en positiv enøjethed, ender med selv at fremstille et grotesk ensidigt modforslag, som ikke gør os synderligt klogere, men blot bygger Berlinmure i debatten. Vil du blive klogere på forholdet mellem det negative og positive er det langt mere udbytterigt at læse de to amerikanske psykologer Todd Kashdan’s og Robert Biswas-Diener’s nyeste bog “The upside of your dark side”. De to herrer er værd at lytte til, da de begge i mange år været med helt fremme indenfor den positive psykologiske forskning.

“Er vi ved at smide barnet ud med badevandet?”, spørger Kashdan og Biswas-Diener. Deres pointe er, at det ikke handler om enten at være positiv eller negativ, men om at være agil og fleksibel og kunne bruge hele sit følelsesregister på rette tid og sted. Alle følelser har en funktion, som er designet af evolutionen til at hjælpe os i forskellige typer af situationer. F.eks. kan vrede få os til at trodse tyranner og overvinde vores frygt. At fornægte vores mørke sider gør os kun til halve mennesker, som hverken trives eller er særlig velegnet til at styre uden om livets trafikpropper. Kashdan og Biswas-Diener hævder, at 80% af succes kan tilskrives positivitet og optimisme, men du får kun de sidste 20 % med, hvis du anerkender hele dit følelsesregister. De er altså ikke i tvivl om at postive følelser gør meget godt for os. Barbara Fredricksons forskning og Broaden and Build teori har allerede vist os, at positive følelser både udvider vores åbenhed og perspektiv på verden og opbygger robusthed og ressourcer til fremtidige udfordringer. Men som hun også selv gør opmærksom på, gør for meget af det gode os dysfunktionelle. Lad os derfor give scenen et kort øjeblik til tre følelser, som mange af os er opdraget til at undgå, men som måske har mere at tilbyde end vi lige forestiller os.

Vrede

Vrede er en følelse, som vi alle kender. Vi kan opleve den, når vi bliver sprunget over i køen, eller når nogen generer vores børn. Vi bliver typisk vrede, når vi føler os uretfærdigt behandlet, eller hvis noget står i vejen for, at vi kan nå meningsfyldte mål. Vrede er som regel forårsaget af hvad andre gør, eller ikke gør, eller hvad vi forventer, de vil gøre.

Positivitet alene er ikke tilstrækkeligt, når vi skal navigere i sociale relationer og interaktioner. Vrede er et redskab, der hjælper os til at afkode og reagere på utilfredsstillende sociale situationer, som når en hjemløs bliver hånet af en ung pige eller en nabo skælder en ud, som om man var fem år gammel. Selvom vreden kan opleves som ubehagelig, har forskningen fundet ud af, at den har en masse positive effekter. Når vi føler vrede bliver vi mere optimistiske, kreative og i nogle situationer (f.eks. i sport) performer vi mere effektivt. Når vi udtrykker vrede kan det føre til succesfulde forhandlinger og motivere andre til forandring, f.eks. opgør med en urimelig arbejdsgiver eller en racistisk politiker. Vrede kan også gøre os modige, da den kan få os til at overvinde vores frygt og komme ud af hjælpeløs selvmedlidenhed.

Vrede er i sig selv ikke hverken godt eller dårligt, det er hvad vi gør med den der betyder noget. Det er vigtigt, at vreden ikke bliver til utæmmet raseri, men at vi lærer at holde den på et niveau, der gør os i stand til at handle passende i situationen. Det nytter f.eks. ikke noget at brøle af raseri og smadre krystalfadet fordi nogle har spist den sidste lakridsmandel, eller nøjes med at sende dræberøjne, når en fuld mand smider en krysantemumbombe midt ind i en menneskemængde. I stedet for at prøve at komme af med den, kan du gøre den nemmere for andre at kapere, hvis du gør opmærksom på at du er vred og derfor kan være påvirket af den. På den måde kan alle forholde sig konstruktivt til dine følelser.

Skyld

At føle skyld bliver ofte opfattet som usundt og meget gammeldags. Den generelle holdning er, at skyld hører til i et kloster eller i den sorte skole og ikke i et moderne samfund, hvor vi skal stå ved hvem vi er. Men skyld er ikke bare noget som er opfundet af middelalderpræster, men noget som kan motivere dig til at forbedre din adfærd. Kashdan og Biswas-Diener nævner som eksempel, hvordan de i deres universitetsundervisning spørger de studerende “Hjælper eller skader din adfærd de andre i klassen?” Et moralsk spørgsmål, der kan fremkalde skyld, men samtidig motivere til handling. Skyld kan give os moralsk rygrad og kan motivere os til at blive mere hensynsfulde og omsorgsfulde borgere. Forskningen viser, at folk der føler skyld er mindre tilbøjelige til at køre spirituskørsel,  tage ulovlige stoffer, eller overfalde andre. Det handler ikke om at føle skyld hele tiden, men om at se skyld som noget, der kan regulere din adfærd, så den passer til situationen.

Skyld er i følge Kashdan og Biswas-Diener noget andet end skam. Når vi skammer os ser vi ikke bare vores adfærd som fejlagtig, men ser os selv som grundlæggende dårlige mennesker. Skyld er lokal, mens skam er global. Folk, der føler skam, lider. De kan ikke lide sig selv og ønsker at lave sig om, gemme sig eller slippe af med sig selv. Forskningen viser, at skam ikke motiverer til forandring (der er alligvel ikke noget, du kan gøre, hvis alt ved dig er dårligt) ofte bliver det bare værre, skyld derimod giver dig lyst til at lære af dine fejl og forbedre dig. Vil du have andre til at ændre adfærd, er det ok, at de føler skyld, men får du dem til at skamme sig, vil du sikkert bare forværre situationen. Skyld gør os ikke umiddelbart glade, tværtimod, men på langt sigt kan det forbedre os og gøre os til bedre kærester, forældre, venner og kollegaer, og føre til mere glæde både for dig selv og dine omgivelser.

Angst

Angst er en vigtig driver i motivation og flow. Det er som regel på kanten af vores formåen, derude hvor vi får sommerfugle i maven, og lige før at vi går i panik og får kronisk stress, at vi præsterer bedst. Hvis vi slet ikke oplever nogen form for angst, er det ofte et tegn på, at vi keder os og er understimulerede. Kunsten er ikke at undgå angst, men opleve tilpas meget af den til at vores opmærksomhed skærpes og vi opsluges af den aktivitet, vi er i færd med. Hvis positivitet udvider vores bevidsthed og adfærd i øjeblikket, indsnævre angst den. Det ene er ikke bedre end det andet. Hvad der er bedst afhænger af hvad vi skal. Skal du ramme en baskeballkurv eller hurtigt ud af en brændende bygning, vil du hellere have tunnelsyn og et snævert fokus end et åbent og udforskende sind. Skal du komponere en sang eller begå dig til et cocktailparty vil du hellere have et åbent sind og udvidet fokus end blot tænke på at flygte, angribe eller spille død.

Når vi er angste, skærper det vores opfattelsesevne, forstærker vores syn og hørelse, vi kan se ting længere væk og bedre skelne lyde fra hinanden, og hvor de kommer fra. Du bliver også momentant bedre til at løse nogle typer af problemer, f.eks. hvordan kommer du hurtigt op i træ? Angste personer er opmærksomme på farer og reagerer hurtigt på dem, og så undersøger de ting grundigere.

Vi ønsker ikke at være kronisk angste men:

  • i nogle situationer, ønsker du at være en stærkt ængstelig person.
  • det er en fordel at have en ængstelig person i dit team, der kan styre jer uden om potentielle farer.
  • uden angst kan små problemer hurtigt ende om en katastrofe (f.eks.hvorfor lugter der brændt?).

Nye superkræfter

Kashdan og Biswas-Diener foreslår at vi istedet for at betragte vrede, skyld og angst som entydigt negative, ser det som nogle nye superkræfter der er tilføjet til vores følelsesmæssige repertoire. Vrede er en Modig Motivator, skyld er en Uetisk-adfærds-gearskifter og angst er en beredt skildvagt der våger over dig.

Kilder:

Kashdan, Todd & Biswas-Diener, Robert. The upside of your darkside, Why being your whole self – not just your “good” self – drives success and fulfillment. Hudson Street Press 2014.

Brinkmann, Svend. Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal 2014.