High Quality Connections – Den usynlige forbindelse mellem trivsel og bundlinje

Forskning fra Psykologi Professor Jane E. Dutton har påvist, at gode konstruktive relationer mellem medarbejderne fremmer både trivslen og opgaveløsningen.

Dutton kalder det High Quality Connections og forklarer, at de virker fordi:

  • Når vi føler os godt tilpas i vore indbyrdes relationer, kan vi fokusere på at løse opgaven. Når vi oplever det modsatte, Low Quality Connections bruger vi al for megen energi på at tolke og forstå de andre og finde ud af, hvad der er galt.
  • Gode relationer er den vigtigste kilde til trivsel og positive følelser. Vi ved fra bl.a. Barbara L. Fredricksons forskning i positive følelser, at mange positive følelser gør os mere kreative, mindre syge, mere åbne overfor andre og mere rummelige i forhold til forandringer.
  • Vi skaber en vedvarende læringskultur, så vi lærer hurtigere og bedre kan tilpasse os forandringer. Dette skyldes, at vi tør dele vores viden og vanskeligheder, hvis vi føler os trygge og har tillid til hinanden.
  • Vi hjælper hinanden mere. Folk der kan lide hinanden, hjælper hinanden, folk der ikke kan lide hinanden ender ofte med at modarbejde hinanden.

High Quality Connections opbygges bl.a. ved at fremme:

Reciprocity – som er en psykologisk term for gensidig hjælpsomhed. Gensidig hjælpsomhed handler ikke kun om at udveksle tjenester. Ægte hjælpsomhed kan sprede sig i mange retninger og flere led. Når vi hjælper en kollega, får hun lyst til at hjælpe andre, også kaldet ”Pay it forward”. Hvis det rygtes blandt kunder eller kollegaer, at du er hjælpsom, begynder folk du ikke kender at hjælpe dig, også kaldet ”Reward reputation”.

Tillid er afgørende i næsten alle typer af samarbejdsrelationer. Forestil dig et ledelsesteam uden tillid eller tillid som en vej til at opbygge nære kunderelationer. Tillid opstår f.eks. når vi viser sårbarhed overfor hinanden eller overvinder vanskelige udfordringer sammen.

Aktiv konstruktiv respons er en særlig livgivende kommunikationsform, som handler om at reagere positivt og konstruktivt, hvis en kollega fortæller om en god oplevelse. Reagere vi derimod med Aktiv Destruktiv Respons vil det være nedbrydende for relationen.

Leg og spil. Leg er et grundlæggende biologisk behov. De fleste voksne har glemt, hvordan man leger sammen. Kunsten er at finde de sjove lege, som virker for voksne. Voksne gider ikke dåseskjul men quizzer, brædtspil og komplekse sociale lege er sjove selvom du er begyndt at gå med slips og læsebriller.

 

Mit nytårforsæt – mere vrede, skyld og angst

Hvad er dine nytårforsæt i år? “Jeg vil være mere positiv, optimistisk og glad”. Måske skulle du overveje, om du ikke også skulle love dig selv at opleve mere vrede, skyld og angst. Ja, det lyder som en dårlig joke, i disse tider, hvor der er så meget fokus på, hvilke fordele vi kan få af de positive følelser. Det kan være svært at se det gode i vores dårlige sider, men måske er det på tide, at de negative følelser kommer ud af mørket og får en chance til. De er nemlig ikke bare et upraktisk vedhæng til livet, men har nyttige funktioner, der kan føre til kreativitet, succes og et godt liv.

darth-vader-and-the-dark-side-of-happiness

Sangen Happy med Pharell Willams, blev ikke bare 2014’s største hit, men er indtil videre det 21. århundredes mest solgte sang. Med sin lethed og iboende glæde fortjente den musikalske lykkepille helt klart at blive en succes, men samtidig fremstår den som en metafor for tidens evige jagt på lykke og glæde. Siden den positive psykologis gennembrud ved årtusindskiftet er der leveret massive mængder af seriøs forskning og avisartikler, som dokumenterer hvordan glæde, positivitet og lykke kan gøre os til succesfulde og fremgangsrige mennesker. Samtidig med dette er verden blevet befolket med en eksplosion af konsulenter, coaches, selvhjælpsguruer, som vil hjælpe dig og din arbejdsplads med at få del i dette overskudsgilde. Og ja, jeg er selv en af dem. Mange gør det godt, men alt for mange forveksler positiv psykologi med positiv thinking og risikerer trods deres velmenenhed at gøre godt dårligt. Lad os lige slå fast, hvad forskellen på de to ting er.

Positiv psykologi er et nyt forskningsområde, som primært fokuserer på optimal menneskelig trivsel og performance. Positiv psykologi fornægter ikke negative følelser, men ser forskningen i det positive, som et forsøg på at skabe en mere hel psykologi, da der i meget lang tid mest har været forsket i, hvad der gør folk syge, fremfor hvad der holder dem raske og i fin form. Jeg gentager lige, “positiv psykologi fornægter ikke negative følelser”. Nu har jeg selv arbejdet med positiv psykologi i mange år, og jeg er træt af, at hovedparten af den kritik jeg møder, skyldes at folk forveksler positiv psykologi med positiv thinking. Selv prominente personer som psykologiprofessor Svend Brinkman, mener, trods sin lange uddannelse ikke, at han behøver at nuancere denne forskel. Positive thinking er ikke et forskningsfelt, men en fix idé om, at man skal tænke positivt hele tiden uanset hvad man møder i sit liv. Et af de mest grelle eksempler på dette er den meget populære film og bog The Secret. Selvfølgelig kan man ikke være positiv hele tiden og et forsøg på det vil formentlig gøre dig både negativ og syg.

Men måske er der alligevel en tendens til, at fokusset på positivitet og trivsel er kammet over. En voksende aversion mod lykkebegejstringen kan forklare, at Svend Brinkmans bog Stå fast, er blevet en kæmpe succes. Ærgerligt da han i sin iver for at gøre op med en positiv enøjethed, ender med selv at fremstille et grotesk ensidigt modforslag, som ikke gør os synderligt klogere, men blot bygger Berlinmure i debatten. Vil du blive klogere på forholdet mellem det negative og positive er det langt mere udbytterigt at læse de to amerikanske psykologer Todd Kashdan’s og Robert Biswas-Diener’s nyeste bog “The upside of your dark side”. De to herrer er værd at lytte til, da de begge i mange år været med helt fremme indenfor den positive psykologiske forskning.

“Er vi ved at smide barnet ud med badevandet?”, spørger Kashdan og Biswas-Diener. Deres pointe er, at det ikke handler om enten at være positiv eller negativ, men om at være agil og fleksibel og kunne bruge hele sit følelsesregister på rette tid og sted. Alle følelser har en funktion, som er designet af evolutionen til at hjælpe os i forskellige typer af situationer. F.eks. kan vrede få os til at trodse tyranner og overvinde vores frygt. At fornægte vores mørke sider gør os kun til halve mennesker, som hverken trives eller er særlig velegnet til at styre uden om livets trafikpropper. Kashdan og Biswas-Diener hævder, at 80% af succes kan tilskrives positivitet og optimisme, men du får kun de sidste 20 % med, hvis du anerkender hele dit følelsesregister. De er altså ikke i tvivl om at postive følelser gør meget godt for os. Barbara Fredricksons forskning og Broaden and Build teori har allerede vist os, at positive følelser både udvider vores åbenhed og perspektiv på verden og opbygger robusthed og ressourcer til fremtidige udfordringer. Men som hun også selv gør opmærksom på, gør for meget af det gode os dysfunktionelle. Lad os derfor give scenen et kort øjeblik til tre følelser, som mange af os er opdraget til at undgå, men som måske har mere at tilbyde end vi lige forestiller os.

Vrede

Vrede er en følelse, som vi alle kender. Vi kan opleve den, når vi bliver sprunget over i køen, eller når nogen generer vores børn. Vi bliver typisk vrede, når vi føler os uretfærdigt behandlet, eller hvis noget står i vejen for, at vi kan nå meningsfyldte mål. Vrede er som regel forårsaget af hvad andre gør, eller ikke gør, eller hvad vi forventer, de vil gøre.

Positivitet alene er ikke tilstrækkeligt, når vi skal navigere i sociale relationer og interaktioner. Vrede er et redskab, der hjælper os til at afkode og reagere på utilfredsstillende sociale situationer, som når en hjemløs bliver hånet af en ung pige eller en nabo skælder en ud, som om man var fem år gammel. Selvom vreden kan opleves som ubehagelig, har forskningen fundet ud af, at den har en masse positive effekter. Når vi føler vrede bliver vi mere optimistiske, kreative og i nogle situationer (f.eks. i sport) performer vi mere effektivt. Når vi udtrykker vrede kan det føre til succesfulde forhandlinger og motivere andre til forandring, f.eks. opgør med en urimelig arbejdsgiver eller en racistisk politiker. Vrede kan også gøre os modige, da den kan få os til at overvinde vores frygt og komme ud af hjælpeløs selvmedlidenhed.

Vrede er i sig selv ikke hverken godt eller dårligt, det er hvad vi gør med den der betyder noget. Det er vigtigt, at vreden ikke bliver til utæmmet raseri, men at vi lærer at holde den på et niveau, der gør os i stand til at handle passende i situationen. Det nytter f.eks. ikke noget at brøle af raseri og smadre krystalfadet fordi nogle har spist den sidste lakridsmandel, eller nøjes med at sende dræberøjne, når en fuld mand smider en krysantemumbombe midt ind i en menneskemængde. I stedet for at prøve at komme af med den, kan du gøre den nemmere for andre at kapere, hvis du gør opmærksom på at du er vred og derfor kan være påvirket af den. På den måde kan alle forholde sig konstruktivt til dine følelser.

Skyld

At føle skyld bliver ofte opfattet som usundt og meget gammeldags. Den generelle holdning er, at skyld hører til i et kloster eller i den sorte skole og ikke i et moderne samfund, hvor vi skal stå ved hvem vi er. Men skyld er ikke bare noget som er opfundet af middelalderpræster, men noget som kan motivere dig til at forbedre din adfærd. Kashdan og Biswas-Diener nævner som eksempel, hvordan de i deres universitetsundervisning spørger de studerende “Hjælper eller skader din adfærd de andre i klassen?” Et moralsk spørgsmål, der kan fremkalde skyld, men samtidig motivere til handling. Skyld kan give os moralsk rygrad og kan motivere os til at blive mere hensynsfulde og omsorgsfulde borgere. Forskningen viser, at folk der føler skyld er mindre tilbøjelige til at køre spirituskørsel,  tage ulovlige stoffer, eller overfalde andre. Det handler ikke om at føle skyld hele tiden, men om at se skyld som noget, der kan regulere din adfærd, så den passer til situationen.

Skyld er i følge Kashdan og Biswas-Diener noget andet end skam. Når vi skammer os ser vi ikke bare vores adfærd som fejlagtig, men ser os selv som grundlæggende dårlige mennesker. Skyld er lokal, mens skam er global. Folk, der føler skam, lider. De kan ikke lide sig selv og ønsker at lave sig om, gemme sig eller slippe af med sig selv. Forskningen viser, at skam ikke motiverer til forandring (der er alligvel ikke noget, du kan gøre, hvis alt ved dig er dårligt) ofte bliver det bare værre, skyld derimod giver dig lyst til at lære af dine fejl og forbedre dig. Vil du have andre til at ændre adfærd, er det ok, at de føler skyld, men får du dem til at skamme sig, vil du sikkert bare forværre situationen. Skyld gør os ikke umiddelbart glade, tværtimod, men på langt sigt kan det forbedre os og gøre os til bedre kærester, forældre, venner og kollegaer, og føre til mere glæde både for dig selv og dine omgivelser.

Angst

Angst er en vigtig driver i motivation og flow. Det er som regel på kanten af vores formåen, derude hvor vi får sommerfugle i maven, og lige før at vi går i panik og får kronisk stress, at vi præsterer bedst. Hvis vi slet ikke oplever nogen form for angst, er det ofte et tegn på, at vi keder os og er understimulerede. Kunsten er ikke at undgå angst, men opleve tilpas meget af den til at vores opmærksomhed skærpes og vi opsluges af den aktivitet, vi er i færd med. Hvis positivitet udvider vores bevidsthed og adfærd i øjeblikket, indsnævre angst den. Det ene er ikke bedre end det andet. Hvad der er bedst afhænger af hvad vi skal. Skal du ramme en baskeballkurv eller hurtigt ud af en brændende bygning, vil du hellere have tunnelsyn og et snævert fokus end et åbent og udforskende sind. Skal du komponere en sang eller begå dig til et cocktailparty vil du hellere have et åbent sind og udvidet fokus end blot tænke på at flygte, angribe eller spille død.

Når vi er angste, skærper det vores opfattelsesevne, forstærker vores syn og hørelse, vi kan se ting længere væk og bedre skelne lyde fra hinanden, og hvor de kommer fra. Du bliver også momentant bedre til at løse nogle typer af problemer, f.eks. hvordan kommer du hurtigt op i træ? Angste personer er opmærksomme på farer og reagerer hurtigt på dem, og så undersøger de ting grundigere.

Vi ønsker ikke at være kronisk angste men:

  • i nogle situationer, ønsker du at være en stærkt ængstelig person.
  • det er en fordel at have en ængstelig person i dit team, der kan styre jer uden om potentielle farer.
  • uden angst kan små problemer hurtigt ende om en katastrofe (f.eks.hvorfor lugter der brændt?).

Nye superkræfter

Kashdan og Biswas-Diener foreslår at vi istedet for at betragte vrede, skyld og angst som entydigt negative, ser det som nogle nye superkræfter der er tilføjet til vores følelsesmæssige repertoire. Vrede er en Modig Motivator, skyld er en Uetisk-adfærds-gearskifter og angst er en beredt skildvagt der våger over dig.

Kilder:

Kashdan, Todd & Biswas-Diener, Robert. The upside of your darkside, Why being your whole self – not just your “good” self – drives success and fulfillment. Hudson Street Press 2014.

Brinkmann, Svend. Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal 2014.

Kan vi straffe folk med belønninger?

Har du en aktivitet, som du virkelig nyder at lave, ikke fordi du kan vinde hæder eller penge, men fordi aktiviteten er nydelsesfuld i sig selv? Måske kan du lide at læse en god bog, lave sudokuer, løbe en tur eller ordne have. Hvis jeg var din værste fjende, og jeg virkelig ville genere dig, skulle jeg bare begynde at give dig belønninger, hver gang du havde læst en bog eller løbet en tur. Jeg kunne tilbyde dig 100 kr. for hver læst bog og en medalje for hver løbetur. Det ville være både tarveligt og ondskabsfuldt af mig.

Hov hvad er nu det, er belønninger ikke en god ting, der motiverer og ansporer? Ikke i dette tilfælde. Du behøver det jo slet ikke, du er allerede motiveret, du har det, der i motivationspsykologien kaldes indre motivation, du udfører aktiviteten for oplevelsens skyld og ikke noget andet. Når jeg begynder at belønne dig for noget du i forvejen kan lide at lave, er der en god chance for, at jeg ødelægger din indre motivation, fordi jeg forstyrrer den med ydre motivationsincitamenter. Jeg trækker din opmærksomhed væk fra den indre oplevelse og får den rettet mod ting udenfor dig, som dybest set er irrelevante for din oplevelse.

En af verdens førende motivationsforskere, Edward Deci, har lavet et studie der viste, at den indre motivation er en skrøbelig størrelse, som hurtigt kan spoleres af ydre incitamenter. Han fandt ud af, at hvis han begyndte at belønne folk der kunne lide at lave puslespil, ville de typisk miste lysten til at lægge dem spontant efterfølgende. Den indre motivation var forsvundet.

Tankevækkende, især når man tænker på, hvor travlt vi har med at give præmier, bonusser og andre belønninger både i privatlivet og arbejdslivet. Når jeg arbejder med virksomheder, oplever jeg ofte, at der udloves præmier og gaver, hvis man vil lokke medarbejdere og kunder til at deltage i et arrangement. Efter min mening en rigtig skidt idé, da man risikerer, at deltagerne kommer af de forkerte grunde (og ofte melder afbud i sidste øjeblik) og i værste fald at man ødelægger den indre motivation de havde for at komme og som kunne sikre, at de havde lyst til at komme igen en anden gang eller følge op på aktiviteten. Mange steder i erhvervslivet er man besat af at give bonusser til medarbejderne og resultatløn til cheferne. Det er et totalt skråplan, som underminerer den bedste motivation af alle, den der kommer indefra og som giver arbejdsglæde og i sidste ende er langt mere produktiv, fordi den får os til at arbejde også når vi ikke får noget ekstra for det. På et tidspunkt var jeg på en arbejdsplads, hvor arbejdsklimaet var elendigt, blandt andet fordi medarbejderne ikke havde tid til at tale sammen, fordi de hele tiden knoklede på at nå deres resultatmål, så de kunne få deres gigantiske bonusser. Resultatet var stress, mistrivsel og stor udskiftning fordi det eneste der holdt på dem, var bonussens størrelse. Der er mange andre bagsider ved bonusser og den form for belønning. En anden er, at det gør os mindre kreative, Daniel Pink har lavet en glimrende TED talk om dette: http://www.youtube.com/watch?v=rrkrvAUbU9Y

Også i børneopdragelse er belønninger en populær ting. Da jeg arbejde som pædagog kaldte vi det bolsjepædagogik, en slags hundetræning for mennesker, hvor man efter hver udført opgave får en lille godbid. Jeg prøvede selv den anden dag, hvor jeg sagde til min datter at hun kunne få 50 kroner, hvis hun passede sin lillebror en hel aften. Hendes svar var at 50 kr. ikke var nok hun ville have 70 kr. Jeg blev vred på hende, men burde være blevet vred på mig selv, det var jo mig selv der havde indført en pengelogik, i stedet for en i-vores-familie-hjælper-vi-hinanden logik. I belønningslogikken gør man ikke noget uden man får noget for det, og man prøver hele tiden at få den bedst mulige pris. Så hvis du betaler dine børn for at hjælpe til der hjemme, så overvej om du trods gode intentioner opnår det, du gerne vil.

Hvis vi vil motivere vores børn, medarbejdere og os selv, er der heldigvis hjælp at hente fra forskningen. Motivationsforskningen viser, at hvis vi fokuserer for meget på ydre mål, kan det give problemer med motivationen. Ydre mål er ting man ønsker af en ydre grund, f.eks. at skaffe sig penge, status eller blive kendt og smuk. Ydre mål har deres berettigelse, men kun i mindre doser, og hvis du vil give en belønning til dit barn, så lad vær at love den på forhånd men giv den efter endt præstation, f.eks. ”Jeg giver en is i dag fordi du har været virkelig flittig med dine lektier”. Den bedste måde at motivere sig selv og andre på er ved at fokusere på indre mål, som f.eks. kan handle om, hvordan en aktivitet kan forbedre dine relationer til andre, få dig til at vokse og udvikle dig, eller hvordan den betyder, at du på uselvisk vis kan bidrage til gruppen eller fællesskabet.  Dette kan uddybes ved en skelnen mellem præstationsmål og mestringsmål. Præstationsmål handler om gøre det godt i forhold til andre, eller i forhold til en ekstern standard eller norm for succes. Vi forsøger at vinde konkurrencen eller komme over overliggeren. Vi udpeger månedens medarbejder, giver elever karakterer eller måler det danske skolesystem i forhold til det kinesiske. Mestringsmål handler om at gøre det godt i forhold til vores egne tidligere præstationer eller i forhold til et internt succeskriterium. Det betyder ikke noget, at du får en dårlig karakter, bare du føler, du udvikler dig og gjorde det bedre end sidst. Mestringsmål fører ikke nødvendigvis til bedre præstationer objektivt set, som f.eks. højere  karakterer, men forskere har fundet ud af, at det i sidste ende giver bedre resultater at fokusere på mestringsmål fremfor præstationsmål, fordi mestringsmål giver en dybere læring og vidensintegration og fører til vedvarende lyst til at lære.

Når min søn Malte spiller håndbold ser jeg dette fuldt udfoldet. Da han startede med at spille som 7 årig, var der kun fokus på mestringsmål. Når de spillede kamp, spillede de en moderne form for håndbold, der hedder totalhåndbold, som er designet til at skabe læring og motivation. Der tælles ikke mål og hvis et hold smider bolden udover banen før de har startet deres angreb får de bolden tilbage, så de kan fuldføre angrebet. Der ikke nogen dommer, men en vejleder der hjælper børnene med at forklare reglerne, sørge for at spillet glider og dæmpe forældrene, hvis de blander sig for meget. Trods det totale fravær af et resultat, som vi normalt forbinder med sport var det overhovedet ikke noget problem at motivere børnene. Nu er min søn næsten 10 og karakteren af spillet har ændret sig fuldstændigt. Præstationsmålene fylder mere og mere, det bemærkede jeg særligt her i weekenden, hvor de til et stort stævne gik så langt som til kvartfinalen. Jo længere frem i turneringen de kom jo mindre fokus kom der på at spille som hold og jo mere fokus kom der på at vinde. Forældrene begyndte at råbe bebrejdelser ad børnene, når de spillede dårligt og træneren holdt næsten kun de bedste spillere på banen, børnene blev mere stressede og der begyndte at udvikle sig små konflikter. Jeg blev selv irriteret på træneren, fordi han gav min søn mindre og mindre spilletid. En god dag og i princippet en god præstation endte som en småfrustrerende og lettere demotiverende oplevelse (hvorfor skal Malte og jeg tage med til stævner, hvis vi alligevel ikke får spilletid).

Når jeg læser om motivationsforskningen, som så fint er beskrevet af Kennon Sheldon i bogen Motivation fra forlaget Mindspace, synes jeg det giver anledning til en række overvejelser, (som jeg også selv vil blive bedre til at bruge i mit liv).

Skru ned for præstationsmålene i skolen: Lad os for guds skyld ikke få karakterer i de små klasser, som nogle partier i disse dage gør sig til fortaler for. Formentlig vil det betyde mindre motivation og i sidste ende dårligere resultater. Lad os holde fokus på mestringsmålene, som de fleste skolelærere er rigtig gode til i dag. Lad os ikke gå i selvsving, når vi  er dårligere end kineserne og finnerne i PISA-tests og TV-programmer som 9z mod Kina. Lad os i stedet finde ud af, hvilket slags land og skolesystem vi selv ønsker og blive mestre i at gøre tingene på den danske måde.

Skru ned for præstationsmålene på arbejdspladserne: Besættelsens af resultatmål og målinger af medarbejdernes præstationer som ses overalt i erhvervslivet har formentlig ikke den ønskede virkning og går i sidste ende udover motivationen og arbejdsglæden. Og så skal vi huske at hver gang vi kårer en vinder har vi samtidigt kåret mange flere tabere. Fra følelsesforskningen ved vi, at det gør mere ondt at ligge i bunden af en rangliste end det gør godt at ligge i toppen. Så når vi ønsker at motivere nogen med bonusser og resultatløn, risikerer vi hver gang at demotivere en masse andre.

Mål på mestring og ikke præstationer:  Når du laver evalueringer så fokuser på mestring og ikke præstation. De fleste evalueringsskemaer fokuserer på at give en score, som er typiske præstationsevalueringer. Jeg hader dem. Som underviser og foredragsholder bliver jeg hele tiden målt på den måde. Som oftest kan jeg ikke rigtig bruge tallene til noget, da de ikke fortæller mig ret meget om, om jeg er blevet bedre til at mestre min opgave og om deltagerne har lært noget. Ofte er dem der lærer mest dem der giver de dårligste tal, fordi de virkelig blev udfordret og flyttet på.

Styrk den indre motivation. Hvis den indre motivation allerede findes, så straf den ikke med belønninger, du kan så nemt ødelægge den. Utallige andre forsøg har dokumenteret at ydre forhold som deadlines, påtvungne mål, kontrollerende chefer og urimelige regler hurtigt kan ødelægge den indre motivation. Stimuler og udvikl  i stedet den indre motivation ved at:

  • fokusere på mestringsmål.
  • give autonomistøtte (dvs. give rum til at dit barn eller medarbejderne finder sin egen måde at løse opgaven på).
  • Opstille tilnærmelsesmål i stedet for undgåelsesmål. Tilnærmelsesmål arbejder med den fremtidige ønskede tilstand (f.eks. jeg vil være i form fordi det giver glæde og overskud) mens undgåelsesmål arbejder med at undgå noget (f.eks. jeg træner fordi jeg ikke vil være tyk). Tilnærmelsesmål er langt mere motiverende og skaber bedre resultater, fordi de refererer til succes og ikke fiasko, fordi de åbner for mange mulige løsninger, og fordi de sigter mod handling og ikke stilstand.

Kilde: Sheldon, Kennon; Motivation, viden og værktøjer fra positiv psykologi. Mindspace 2012.