High Quality Connections – Den usynlige forbindelse mellem trivsel og bundlinje

Forskning fra Psykologi Professor Jane E. Dutton har påvist, at gode konstruktive relationer mellem medarbejderne fremmer både trivslen og opgaveløsningen.

Dutton kalder det High Quality Connections og forklarer, at de virker fordi:

  • Når vi føler os godt tilpas i vore indbyrdes relationer, kan vi fokusere på at løse opgaven. Når vi oplever det modsatte, Low Quality Connections bruger vi al for megen energi på at tolke og forstå de andre og finde ud af, hvad der er galt.
  • Gode relationer er den vigtigste kilde til trivsel og positive følelser. Vi ved fra bl.a. Barbara L. Fredricksons forskning i positive følelser, at mange positive følelser gør os mere kreative, mindre syge, mere åbne overfor andre og mere rummelige i forhold til forandringer.
  • Vi skaber en vedvarende læringskultur, så vi lærer hurtigere og bedre kan tilpasse os forandringer. Dette skyldes, at vi tør dele vores viden og vanskeligheder, hvis vi føler os trygge og har tillid til hinanden.
  • Vi hjælper hinanden mere. Folk der kan lide hinanden, hjælper hinanden, folk der ikke kan lide hinanden ender ofte med at modarbejde hinanden.

High Quality Connections opbygges bl.a. ved at fremme:

Reciprocity – som er en psykologisk term for gensidig hjælpsomhed. Gensidig hjælpsomhed handler ikke kun om at udveksle tjenester. Ægte hjælpsomhed kan sprede sig i mange retninger og flere led. Når vi hjælper en kollega, får hun lyst til at hjælpe andre, også kaldet ”Pay it forward”. Hvis det rygtes blandt kunder eller kollegaer, at du er hjælpsom, begynder folk du ikke kender at hjælpe dig, også kaldet ”Reward reputation”.

Tillid er afgørende i næsten alle typer af samarbejdsrelationer. Forestil dig et ledelsesteam uden tillid eller tillid som en vej til at opbygge nære kunderelationer. Tillid opstår f.eks. når vi viser sårbarhed overfor hinanden eller overvinder vanskelige udfordringer sammen.

Aktiv konstruktiv respons er en særlig livgivende kommunikationsform, som handler om at reagere positivt og konstruktivt, hvis en kollega fortæller om en god oplevelse. Reagere vi derimod med Aktiv Destruktiv Respons vil det være nedbrydende for relationen.

Leg og spil. Leg er et grundlæggende biologisk behov. De fleste voksne har glemt, hvordan man leger sammen. Kunsten er at finde de sjove lege, som virker for voksne. Voksne gider ikke dåseskjul men quizzer, brædtspil og komplekse sociale lege er sjove selvom du er begyndt at gå med slips og læsebriller.

 

Dårlige møder er spild af liv

9b4373ec-02af-422d-ad23-70bbf0f8e9cb_meetings

Hvordan kan jeg blive mødeekspert, når jeg i virkeligheden ikke interesserer mig for møder? Det kan jeg, fordi jeg interesserer mig for, hvad der får mennesker til at trives og blomstre og have et sjovt og energigivende liv. Dårlige møder og bilkøer er vel nok nogle af de mest effektive måder til at opnå det stik modsatte, nemlig at vi mistrives og drænes for energi og livskraft. Vores tid er sparsom, så det er vigtigt, at vi bruger den på de rigtige ting, hvis vi vil skabe et godt liv for os selv og andre.

I et moderne arbejdsliv er det helt normalt at bruge mellem 20-80% af sin tid på at gå til møder. Derfor er mødet som fænomen og institution uhyre interessant, fordi det er der, vi lever en stor del af vores vågne liv. Intet problem hvis tiden var givet godt ud, men det er den ofte ikke. En forskningsrapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet viste, at vi i gennemsnit oplever at 21% af mødetiden er spildt, for ikke at tale om al den mødetid der bare er halv dårlig. Kan vi virkelig være det bekendt overfor os selv og hinanden? Har vi ikke en forpligtelse til at bruge vores korte tid på jorden med omtanke og kærlighed? Da vi var børn drømte vi om at blive sanger, dyrelæge eller brandmand, hvor mange af os drømte om at bruge hovedparten af vores arbejdsliv med at “gå til møder”?

Møder er en af vores kulturs vigtigste institutioner, og det er i bund og grund rystende, så lidt vi har gjort for at udvikle den, så den kan blive en vedvarende kilde til glæde, samarbejde, kreativitet og skaberkraft. De fleste mennesker har lært at acceptere, at møder er et nødvendigt onde der skal overstås, så vi kan passe vores “rigtige arbejde”. Møder er “rigtigt arbejde” og måske den aller vigtigste begivenhed i løbet af en arbejdsdag, fordi det er her vi skaber mening og sammenhæng i vores hyperkomplekse verden. Det er her vi mere end noget andet sted kan dele viden, ideer og overføre ægte menneskelig varme og nærhed. Møder skal ikke overstås, men udvikles og forbedres.

Jeg vil tro, at omkring 80% af alle møder foregår på samme måde, en gruppe mennesker siddende omkring et bord med en talerliste og en dagsorden (hvis vi er heldige). Hvorfor er der ikke flere møder, der foregår som en gåtur i skoven, eller stående ude på gulvet, eller liggende på alle fire, mens vi bygger vores tanker og idéer. Bla. Barbara Fredricksons forskning viser, at hvis vi trives og blomstrer på et møde, skaber vi bedre resultater, bliver mere kreative og glade og synes godt om hinanden. Møder har med andre ord potentialet til at blive dagens oplevelse. Men hvad skal der til for, at vi glæder os hver gang kalenderen er fyldt med møder, istedet for at græmmes?

  1. Anerkend at møder er et af samfundets vigtigste institutioner. Alle holder dem – hele tiden. De binder vores hyperkomplekse samfund sammen og er et samlingspunkt, hvor mennesker mødes og udveksler viden og ideer i den fysiske verden. Derfor skal de tages alvorligt og udvikles med samme ildhu, som vi udvikler IT-systemer og en lækker middag med fine gæster.
  2. Vær ambitiøs. Det er uacceptabelt, at en femtedel er spild af tid. Formentlig er det ikke bare spild af tid, men direkte demotiverende. Tid af en af de knappeste ressourcer du har, den skal bruges ordentligt, og det er muligt at gøre møderne til en oase af skaberkraft, livgivende relationer og fantastiske resultater.
  3. Vær innovativ. Hvorfor foregår næsten alle møder på samme måde? Vi er innovative i alle andre dele af virksomheden, hvorfor er vi det ikke når vi mødes? Hvem har bestemt, at den eneste rigtige måde at holde møder på, er siddende rundt om et bord med en talerliste og en dagsroden? I uddannelsesverdenen arbejder man på fuld kraft med at skabe effektive og motiverende læringsformer. Hvorfor gør vi ikke også det, når vi holder møder?
  4. Fra dagsorden til læring. Den nemmeste måde at nå dagsordenen og tidsplanen på er ved at sikre, at alle er ved at falde i søvn eller er totalt mentalt fraværende. En succesfuld mødeleder er ikke den, der nåede dagsordenen, men den der skabte størst mulig læring og udvikling for mødedeltagerne og organisationen. Læringen kommer ikke hver gang du har sat flueben ved et punkt på dagsordenen, men hver gang I har arbejdet så intenst og engageret med stoffet, at alle brænder for at komme ud af møderummet for at implementere det, I er nået frem til.
  5. Variation. Variation er livets krydderi. Ingen gider spise den samme ret hver dag. Vi hylder kokke, der skaber nye spændende variationer over gammelkendte ingredienser, og vi elsker eksotiske madtraditioner fra andre lande. Hvorfor ikke tænke møder på den samme måde? Hvad med at skabe et New Nordic Meetings koncept, hvor gamle mødedyder og traditioner anvendes på nye overraskende måder.

Det kræver mod at afprøve nye mødeformer, de fleste vælger det sikre format, som ingen er helt tilfreds med, men som de fleste har opgivet at ændre på. Jeg ville ønske vores motivation til at prøve nye mødeformater af var ligeså stor som vores vilje til at afprøve nye teknologier. Smartphones og tablets optages i vores kultur øjeblikkeligt, men at rejse sig fra mødebordet og gøre noget andet end vi plejer er en helt anden sag. Jeg har set hvordan et godt møde kan transformere deltagerne, så de lyser op som små Ole Henriksener. Lad os nu komme i gang og ikke spilde mere liv på dårlige møder.

Hvem ville du helst ansætte The Planner eller The Improviser?

Jeg fortsætter mit lille tema om improvisation. Forestil dig du havde to potentielle medarbejdere til samtale. Den ene havde masser af handleplaner, tidsplaner, regneark og skemaer for fremtiden, den anden sagde “jeg ved ikke præcis hvad fremtiden vil tilbyde, men jeg ved at jeg har de kompetencer der skal til for at både du og jeg får succes og kommer i den retning vi gerne vil”. Hvem ville du ansætte?

Jeg har fået lavet en lille video, der måske viser forskellen på de to. Se her:

4 veje til værdiskabende møder der giver energi

Flere og flere møde holdes med deltagere der ikke er mentalt til stede.

Zombiemøder – Flere og flere møde holdes hvor deltagernes krop er der, men deres hjerne er fraværende.

Lad mig komme med et lille frisk gæt: “Indenfor de seneste år er du begyndt at gå til flere og flere møder”. Og endnu et gæt: “Det er langtfra al mødetiden, som du følte var din tidsinvestering værd, du kunne havde brugt den samme tid mere fornuftigt på noget andet arbejde”. Hvis jeg har ramt plet, er det ikke fordi jeg på nogen måde er synsk, men fordi vi alle er en del af den samme tendens. Der holdes nemlig flere og flere møder i danske virksomheder, hvilket er rigtig dyrt både i tid og penge. Møderne er fuldstændig nødvendige for at skabe værdi, innovation, motivation og fremdrift i organisationen, desværre er kvaliteten af både vores interne og eksterne møder ofte for ringe. Et forskningsprojekt fra Århus Universitet viste, at medarbejderne og lederne oplever, at 21% af mødetiden er spildt. Meget beklageligt når det sammenholdes med, at mange nøglemedarbejdere bruger mere end halvdelen af deres tid på at gå til møder.

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at forbedre mødekvaliteten, hvilket er i både virksomhedens og medarbejdernes interesse, en forbedret mødekultur øger produktiviteten og arbejdsglæden til gavn for alle. For mange er den umiddelbare løsning at stramme op på mødeledelsen ved at fokusere på at lave et sæt møderegler, som f.eks. “start og slut til tiden”, “hav altid en dagsorden” og “send materialer til deltagerne senest to dage i forvejen”. I princippet udmærkede regler, de løser bare ikke for alvor vores problem. Bare fordi mødet starter til tiden, og der er en dagsorden, er der langtfra nogen garanti for at det bliver et værdiskabende  og energigivende møde. Hvis møderne virkelig skal gøre en forskel, skal vi ikke kun fokusere på mødereglerne men i lige så høj grad på måden mødet holdes på. Vi skal blandt andet sørge for at mødelederen er god til at inspirere og holde kursen og at arbejdsprocesserne undervejs på en involverede måde får mødedeltagerne til at udfolde al den viden og kreativitet, der skal til for at skabe de bedste og mest kvalificerede resultater.  I denne artikel vil jeg give fire bud på, hvordan i kan forbedre jeres mødekultur.

Strategi #1: Færre møder

Generelt holder vi for mange møder. Her er nogle mødetyper du kan droppe:

For-en-sikkerhed-skyld møderne. Vi holder mange møder for en sikkerheds skyld. Vi indkalder til mødet, så vi senere i et arbejdsforløb, f.eks., et projektforløb, kan sige at alle var hørt og har givet håndslag på hvad der skulle ske. Måske var mødet slet ikke nødvendigt, men er udtryk for en manglende handlekraft og autonomi i arbejdskulturen.

Plejer møderne. Et godt møde skal som regel have et klart formål, vores tid er dyrebar, så der skal være en god grund til at mødes. Desværre holdes der rigtig mange rutinemæssige afdelings- og teammøder, hvor det eneste klare formål tilsyneladende er, at det plejer vi at holde. Plejer er ikke en gyldig grund til at holde et møde og fører ofte til, at mødet er dårligt forberedt og planlagt. Af hensyn til kalenderkoordineringen kan det være en rigtig gode idé at have faste afdelings- og teammøder, men sørg altid for at finde ud af hvad I vil bruge den dyrebare tid til, så I ikke bare sløser den væk med en ligegyldig orienteringsrunde. Hvis I omvendt ikke ved, hvorfor I skal mødes, er det måske på tide at afvikle rutinen eller at aflyse de møder, der ikke er stof nok til.

Orienteringsmøder. Der holdes rigtig mange møder, hvor det primære formål er orientering, f.eks. om ledelsesbeslutninger, hvad de andre i afdelingen laver eller status på et projekt. Kommunikation forgår som regel bedst i et direkte fysisk møde, hvor kropssproget kan spille med, og hvor der er mulighed for at komme med umiddelbare spørgsmål og kommentarer. I den forstand er orienteringsmøder ofte bedre end at sende en mail eller et memo ud. Omvendt bliver orienteringsmøder ofte til organiseret tidsspilde, fordi det udvikler sig til alt for lange enetaler fra f.eks. lederen til medarbejderen, eller til ulidelige runder rundt om bordet, hvor alle skal fortælle om stort og småt uden mål eller retning. Brug derfor orienteringsmøder med omtanke og overvej hele tiden, om der findes bedre alternativer, f.eks. noget andet end bordrunden eller en powerpoint, eller om informationen kan leveres på andre måder f.eks. en mail eller et opslag.

Kaosmøder. Der holdes en del møder, hvor der egentlig er et klart formål, men hvor hverken mødelederen eller mødedeltageren er mentalt klar eller har haft tid til at forberede sig ordentligt. Vidensniveauet blandt deltagerne er for lavt og mødelederen spræller rundt, som en flue i en limklat og prøver at få noget fornuftigt til at ske. Resultatet er, at udbyttet af mødet bliver minimalt og havde været bedre tjent med at blive aflyst og måske afholdt på et tidspunkt, hvor alle er mere klar.

Zombiemøder. Ingen er mentalt til stede, fordi alle er online på computere og telefoner. Fordelen ved at være samlet og have et fælles fokus er væk.

Strategi #2: Kortere møder

En klog mand sagde engang at “ting tager den tid, der er sat af til det”. Der er noget om snakken. Hvis tiden er knap, gør vi os ofte umage med at være præcise og blive hurtige færdige. Jeg er absolut ikke tilhænger af, at vi bare skal gøre alting hurtigere og hurtigere, mange ting tager lang tid, f.eks. at blive enige, få en god idé eller lære hinanden at kende. Men omvendt er der heller ikke nogen logik i at et møde altid starter og slutter klokken hel og halv. Kik på om I kan gøre nogle af jeres møder lidt kortere, uden at de taber i kvalitet.

  • Stop ti minutter tidligere. Udover det ville give mødedeltagerne ti minutter til at komme videre til det næste møde, ville det måske gøre ,at alle gjorde sig mere umage for at komme hurtigt til biddet og få truffet de rigtige beslutninger.
  • Hold stående møder, de har det med at vare kortere tid. Vi er mere energiske, når vi står op, og vi gider heller ikke stå for længe.

Strategi #3: Spilleregler

Hvad nytter det at holde møder, hvis ingen kommer til tiden, ingen har forberedt sig, alle er mentalt fraværende og der er konstante forstyrrelser? Den første forudsætning for at kunne holde et godt møde er, at der er nogle basale ting på plads.

  1. De fysiske rammer skal fungere. Sørg for at alt det I skal bruge er til stede. f.eks. Whiteboard, Projektor, kaffe og chokoladefrøer. Stil borde og stole som du gerne vil have dem. Det er ikke særlig inspirerende at altid sidde i det samme lokale på den samme måde, ved siden af de samme mennesker. Find gerne nye interessante mødesteder, f.eks. udenfor eller hjemme hos én af jer.
  2. De rette mennesker skal være til stede. Indkald kun de mennesker der er brug for, inviter ikke en masse ekstra i basisdemokratiets navn. Overvej også om alle behøver at være med til hele mødet.
  3. Fælles fokus og nærvær. For at kunne skabe noget sammen og få en høj mødekvalitet er det vigtigt, at alle er mentalt til stede og dedikerer deres opmærksomhed til mødet og ikke til en SMS eller en mail. Lav aftaler om at computere og telefoner er bandlyst på mødet, med mindre det er en del af mødet.
  4. Hav altid et formål. Husk at orientere deltagerne om formålet. Der findes mange slags mødeformål, f.eks. træffe beslutninger, koordinere, få ideer, skabe relationer, inspirere og eksperimentere. Hvis der ikke er et mødeformål, er der måske ikke nogen grund til at mødes.
  5. Tag stilling til hvad udbyttet af mødet skal være. Hvis du har besluttet hvilken type produkt mødet skal ende med (f.eks. beslutninger, et idékatalog, tillid eller større netværk), er det meget nemmere at designe en arbejdsproces der sikre det sker.
  6. Start og slut til tiden. Start selvom alle ikke er kommet, på den måder vænner i hinanden til at tage mødetiderne alvorligt. Gør det lidt pinligt at komme for sent (kik bebrejdende eller kom med en lille kommentar “Er du sød at sætte dig uden at larme, vi andre er startet til tiden”). Slut gerne lidt før, det er overskudsagtigt. Hvis mødedeltagerne altid kommer for sent kan det skyldes, at alle jeres møder slutter og starter på samme tid, og så har folk jo ikke en chance for at nå fra et ene sted til et andet. I givet fald må I ændre jeres måde at booke møder på.
  7. Lav kun den nødvendige forberedelse. Alle har rygende travlt, så stil realistiske krav til mødedeltagerne. Giv dem kun det mest nødvendige materiale og gør det kort og attraktivt.
  8. Lav kun det nødvendige referat. Nøjes med at lave beslutningsreferat. Det er vigtigere at i får det gjort hurtigt, end at det bliver så omfattende at I ikke får det gjort eller at det først kommer tre måneder efter mødet. Mange ting behøver ikke stå i referatet, men kan bare skrives ned af den der skal føre det ud i livet. Husk et referat også kan være billeder af en planche, post it lapper eller en sjov arbejdsproces.

Strategi #4: Mødefacilitering

At være en god mødeleder handler ikke bare om at administrere en talerliste og sætte flueben hver gang, man har nået et punkt på dagsordenen. En god mødeleder designer og faciliterer en mødeproces, som gør det nemt for deltagerne at nå deres mål – i moderne mødesprog kalder vi det en mødefacilitator. Mødefacilitatoren behøver ikke være den, der ved mest om emnet eller har mest magt, men vil typisk være den der har mest flair for at motivere mødedeltagerne, lede processerne, og holde fokus på målet. Hvis I ikke har valgt en mødefacilitator, er risikoen for at mødet bliver slapt og ufokuseret meget stor. Det er vigtigt, at mødefacilitatoren tager rollen på sig og træder i karakter, men det er ligeså vigtigt, at deltagerne giver hende lov til det og ikke hele tiden stiller spørgsmålstegn ved måden, mødet ledes på. Der kan være enkelte mødetyper, f.eks. et uformelt møde mellem 2-3 mennesker, hvor det er overkill at udpege en mødeleder, men så må I kollektivt tage ansvar for, at I når det, I gerne vil.

En god mødeleder tænker på at:

Planlægge en velegnet mødeproces til hvert punkt på dagsordenen. I stedet for fri diskussion omkring bordet kan du planlægge mange andre ting, f.eks. en brainstorm, et minimøde (deltagerne taler to og to) eller en holdningsgymnastik.

Estimer hvor lang tid du vil bruge til hvert punkt. Det er ikke sikkert det holder i virkeligheden, men hvis du har simuleret mødets tidsforbrug i hovedet på forhånd, er der en meget større chance for, at du er skarp og præcis, når mødet skal afholdes.

Lave en klar start. Byd velkommen og gør det tydeligt, hvad formålet med mødet er, og hvornår I slutter. Præsenter deltagerne, gennemgå dagsordenen, fortæl hvad der skal produceres, og hvad du forventer af deltagerne.

Lave en klar afslutning. Slut mødet af med høj energi. Opsummer kort, fortæl hvad der sker nu, tak for indsatsen og slut til tiden. Vær anerkendende og undgå hurtig og overfladisk kritik. Der er ikke noget værre end en diffus afslutning, hvor I går over tiden, halvdelen er gået og der ikke er nogen konklusion.

Skabe en god stemning. Det har vist sig at grupper performer langt bedre, hvis der er en overvægt at positive følelser i gruppen. Mødefacilitatoren har stor indflydelse på, hvordan humøret i gruppen er. Husk dit eget humør smitter. Gå til opgaven med høj energi, vær anerkendende, venlig og gerne humoristisk.

Fokus på målet. Mange møder bliver for ringe, fordi der er for mange sidespor, og fordi al tiden bliver brugt på de første par mødepunkter. Som mødefacilitator skal du hele tiden have fokus på målet og foden på speederen. Det skal ikke gå for stærkt, men heller ikke for langsomt. Vær ikke bange for at afslutte perifere diskussioner eller stoppe dem, der taler for meget eller bevæger sig ud af alle mulige tangenter.

Opsummere, konkludere og fordel handlingsansvar. Mange gode diskussioner er endt i ingenting, fordi ingen fik opsummeret, konkluderet og fordelt handlingsansvar. Afslut hvert punkt på dagsordenen med disse rutiner, så slipper I også for at skulle starte forfra hver gang.

Opgiv demokratisk ligemageri og vær løsningsorienteret. I Danmark er der en tradition for basisdemokrati, dvs. alle kan sige lige hvad de vil, lige når de har lyst. En på mange måder god tradition, som er med til at gøre Danske arbejdspladser til nogle af de mest demokratiske i verden. Problemet med denne arbejdsform er desværre, at den kan være enorm ineffektiv og demotiverende. Det er ofte de samme der taler, der bliver talt for længe og der mangler fokus og retning i samtalerne. En god mødefacilitator stopper diskussionerne, når de bliver for lange, eller hvis de springer til helt andre emner.  Mødefacilitatoren har øje for løsningsmuligheder, og løsninger som vokser frem (cementer ikke forskelligheder) og Konkluder løbende (sæt ord på de frembrydende enigheder). Mødefacilitatoren er åben for nye relevante input – indtil en vis grænse.

Hvordan laver du en god mødeproces?

En mødeproces formål er først og fremmest at få deltagerne til at arbejde bedst muligt med den opgave, der skal løses. Skal I f.eks. lave videndeling, kan I overveje, om I behøver høre alle, eller om det er bedre at høre et par enkelte fortælle om en nylig succes eller udfordring for at diskutere, hvad hele gruppen kan lære af det. Skal I lave en brainstorm, kan I i stedet for en åben plenumsnak, bede deltagerne tale sammen to og to og plukke de bedste ideer, før I taler om dem i plenum.

Vil du lave en effektiv og energigivende mødeproces kan du overveje følgende:

Struktur. De fleste gode arbejdsprocesser har et eller flere elementer af struktur, som hjælper deltagerne til at samarbejde og fokusere. Et godt eksempel er mødediamanten, som kan bruges til rigtig mange ting.

Involvering. For de fleste mødedeltagere er det motiverende at få lov at bidrage med sin viden og idéer. På alt for mange møder er det de samme få, der taler, og de samme der ikke siger noget. En god proces sørger for, at alle kommer på banen, hvilket også kan kvalificere det, der skal besluttes og produceres.

Variation. De fleste møder foregår på samme måde hver gang, hvilket i længden er trivielt og uinspirerende. Variation i mødeform og arbejdsmetoder er som regel inspirerende og kan hjælpe med at få deltagerne til at holde et fælles fokus.

Fysisk bevægelse. De fleste møder er alt for stillesiddende, hvilket gør os sløve og defokuserede. Hvis du kan blande noget fysisk bevægelse ind i mødet ,får du som regel gladere og mere koncentrerede mødedeltagere. Prøv evt. med et stående møde, en walk and talk eller en energizer.

Diversitet. Når vi går til møde, er vi tilbøjelig til at sætte os med de samme mennesker, hver gang. Du kan stimulere innovationen og videndelingen i organisationen ved at sørge for, at deltagerne får talt sammen på kryds og tværs. Vi ved også, at en af de korteste veje til arbejdsglæde er positive relationer til ens kollegaer og samarbejdspartnere, og en af de bedste steder at facilitere det er på møder.

Kilder:

Krüger, Bo: Mødeledelse. Lindhardt & Ringhof

Ravn, Ib: Facilitering. Hans Reitzel.

 

 

 

 

3 grunde til at holde Walk &Talk møder

Her laver jeg en Walk & Talk med Jesper Würtzen, Ballerups borgmester og min barndoms håndboldkammerat. Jesper har fået kæde på og jeg har fået flere deller siden sidst. Gåturen gav os mulighed for at catche op på hinanden, på en dejlig uformel måde.

Her laver jeg en Walk & Talk med Jesper Würtzen, Ballerups borgmester og min barndoms håndboldkammerat. Jesper har fået kæde på og jeg har fået flere deller siden sidst. Gåturen gav os mulighed for at catche op på hinanden, på en dejlig uformel måde.

Der er en klar sammenhæng mellem fysisk bevægelse og tænkning. Fysisk aktivitet får os til at tænke bedre. Det er på tide, vi finder metoder til at integrere fysisk bevægelse i hverdagens mange stillesiddende aktiviteter, f.eks. vores møder. Walk and talks er et godt bud på en af de aktiviteter, vi sagtens kunne få mere glæde af.

Jeg hørte et fantastisk citat den anden dag “Kontorstole er de nye cigaretter – først bliver du fed og så dør du”. Jamen, det er jo sandt, vi lever et liv, hvor vi bevæger os for lidt og spiser for meget. Vores kroppe er skabt til at bevæge sig. Mennesket kom til for cirka 2 millioner år siden og indtil for 10.000 år siden, hvor landbrugsrevolutionen kom, brugte vi hovedparten af vores liv på at jage dyr og samle bær. F.eks. gik en stenaldermand omkring 7-13 kilometer om dagen. Forskere har regnet sig frem til, at vores gennemsnitlige energiforbrug er 38 procent lavere end stenaldermandens, på trods af at vi har stort set den samme krop, som ham. Oven i hatten spiser vi meget mere end han gjorde, i bund og grund en dødbringende cocktail, som f.eks. betyder at min krop, trods mit ønske om det modsatte, konstant får nye tilbygninger.

Derfor blev jeg så glad, da jeg blev kontaktet af Søren Femmer Jensen, fra firmaet Co-Creative, som spurgte om jeg ville holde tale ved åbningen af en walk-and talk bane midt i erhvervsområdet Lautrupparken i Ballerup. I samarbejde med Ballerup Kommune og nogle landskabsarkitekter havde Søren skabt en rundtur i de grønne områder mellem kontorhusene i Lautrupparken. Undervejs på banen er der mulighed for at stoppe op og tage noter, opsummere osv. Min opgave var at stå ved et af disse punkter og holde et ti minutters indlæg om, hvorfor gående møder kan skabe bedre møder. Normalt er fokus i denne slags aktiviteter på det sundhedsmæssige, men mit fokus var på hvordan et gående møde i naturen faktisk også kan forbedre vores tænkning og måde at arbejde på. Og hvordan kan det så være?

En gåtur kan give Flow

Flow er en fantastisk tilstand af fokuseret opmærksomhed, som både får os til at præstere vores optimale og får os til at føle os godt tilpas. Når vi er i flow, er vi opslugt af den opgave, vi arbejder med. Flow er med andre ord en kilde til både resultater og arbejdsglæde. Psykologen Csikszenmihalyi, som er ophavsmand til Flow-teorien, har fundet ud af, at en af de vigtigste forudsætninger for at opnå flow er at kunne fokusere uden forstyrrelser, hvilket kan være mere end almindeligt vanskeligt i et mødelokale, hvor folk går ud og ind, SMS’ er og går online med deres computere. På en gåtur er der meget færre forstyrrelser, og forskningen har vist, at naturen i sig selv har en positiv virkning på vores opmærksomhed, hvilket betyder at det i følge Flowforsker Frans Ørsted Andersen er nemmere at opnå flow ude i naturen. En god samtale med en anden person er også en af genvejene til flow. Men gåturen og samtalen gør det ikke alene, opgaven der arbejdes med skal også være relevant og udfordrende, før vi kan være heldige at ramle ind i den eftertragtede tilstand.

Fysisk bevægelse gør os læringsparate

John Ratey, som er Associate Professor i psykiatri ved Harvard Medical School, og forfatter til bogen Spark – The Revolutionary New Science of Exercise and the Brain,  påpeger tre sammenhænge mellem læring og fysisk bevægelse.

1. Fysisk bevægelse gør os læringsparate nu og her, fordi det forbedrer vores årvågenhed, opmærksomhed og motivation. Hjernescanninger har vist, at en kort gåtur øger blodtilstrømningen til hjernen og dermed vores evne til at lære.

2. Fysisk bevægelse får nerveceller til at lave nye koblinger og gør det dermed nemmere at lære. Fysisk bevægelse stimulerer produktionen af proteiner,  der styrker kommunikationen mellem hjernecellerne, særlig vigtig er en gruppe af proteiner der kaldes brain-derived neurotrophic factor (BDNF). BDNF forbedrer hjernecellernes funktionsdygtighed, stimulerer deres vækst og beskytter dem mod celledød. Populært sagt er BDNF en slag mirakelgødning for hjernen.

3. Fysisk bevægelse ansporer udviklingen af nye nerveceller fra stamceller i det område af hjernen, der kaldes hippocampus. I gamle dage troede man,  at hjernen var uforanderlig og blot forfaldt fra den dag, vi blev født. I dag ved man, at hjernen er plastisk hele tiden og producerer nye hjerneceller der binder sig på nye måder. Hjernen minder altså mere om ler end om porcelæn, og jo mere vi bevæger os, jo større plasticitet har hjernen.

I april i år var jeg på besøg på Naperville High School i Illinois, USA, hvor de arbejder bevidst med at øge læringen gennem fysisk aktivitet. De kalder deres program:  Learning Readiness Physcial Education (LRPE). Jeg fik en rundvisning på skolen og fik fortalt, hvordan de igennem næsten ti år har sammenlignet eksamensresultater mellem elever, der deltager i LRPE programmet og elever, der ikke gør. Resultatet er entydigt og overvældende: Dem der arbejder med fysisk bevægelse og læring, scorer stort set bedre i alle fag. Den nu pensionerede leder af programmet, Paul Zientarski, fortalte mig, at mange elever nu selv tog en motionstur inden en eksamen, fordi de havde opdaget, at det forbedrede deres eksamensresultater. Jeg observerede også undervisningen i to matematiktimer og så, hvordan de en gang i hver lektion lavede et lille brainbreak. Et brainbreak er en kort øvelse af 2-5 minutters varighed, som kræver fysisk bevægelse og krydskombination, hvilket skulle være særligt velegnet, når man vil gøre hjernen læringsparat. Øvelserne minder meget om de såkaldte energizers, som jeg selv har benyttet flittigt i årevis.

John Ratey, som har været en stor inspirationskilde for Naperville Highschool, gør i sin bog opmærksom på, at fysisk træning med høj intensitet ikke fremmer læring af komplekst stof, før efter træningen. Når vi træner hårdt  bliver der ført blod væk fra pandelapperne (præfrontal cortex), som vi blandt andet har brug for, når vi skal tage beslutninger og sammensætte kompliceret viden. Derfor vil en run and talk ikke fungere, hvorimod en løbetur før et møde ville være en glimrende idé.

Fysisk bevægelse er en måde at tænke på

Dagen før jeg skulle til Ballerup og holde min tale havde jeg en vidunderlig  walk and talk med min 9-årige søn Malte. Jeg fulgte ham til skole, en 15 minutters gåtur ned ad nogle fredelige bagveje her på Frederiksberg. Det blev til en lille filosofisk samtale med stof til eftertanke, frisk luft og pauser, der føltes naturlige. Jeg tror aldrig, vi kunne havde haft den samtale hjemme omkring spisebordet, hvor jeg plejer at sidde som patriarken på min faste plads og kikke ned på ham på børnepladsen. Jeg tænker bare anderledes når jeg går, end når jeg sidder ved et mødebord eller en computer. Måske var det også derfor Sokrates tilbragte hovedparten af sit liv på at gå rundt i Athen i filosofiske samtaler med Platon alle de andre han inspirerede.

Det er en udbredt opfattelse i vores vestlige kultur, at krop og sjæl er to systemer, der er uafhængige af hinanden. Hovedparten af vores akademiske system er baseret på en opfattelse af, at læring foregår bedst, hvis den er adskilt fra fysisk bevægelse. Fysisk bevægelse og praksis opfattes som regel som irrelevante elementer, der forstyrrer den rene akademiske tanke. Dette oplevede jeg i højeste grad, da jeg læste på Roskilde og Københavns universiteter og henslæbte tusindvis af urolige timer tapet til en stol. Filosofisk kan denne tankegang spores til matematikeren Rene Descartes kartesianske dualisme fra 1600 tallet. En indsnævret og fejlagtig tankegang, som det er på tide at gøre op med.

Nu har jeg heldigvis også spillet improviseret teater i mange år, og i den verden har man lært at kroppen er fuldstændigt uundværligt hjælpemiddel til at tænke, kommunikere og samarbejde. I improteater prøver vi altid at komme ud på gulvet så hurtigt som muligt, fordi det som regel først er derude at det bliver rigtig sjovt, og at kreativiteten og de gode historier folder sig ud. Jeg har taget denne fysiske tilgang med i afviklingen af mere end tusinde workshops, møder og kurser og kan se, at det transformerer gruppens måde at tænke, samarbejde og kommunikere på lige så snart vi kommer i bevægelse. Ikke tilfældigt at den engelske læringsspecialist Roger Greenaway kalder det Moving Bodies, Moving Minds. 

Mere fysisk bevægelse

Det er på tide, at vi erkender, at der er en klar sammenhæng mellem fysisk bevægelse og tænkning. Men lad det ikke blive ved en løbetur om morgenen eller en cykeltur efter arbejde, lad os finde nye innovative måder at integrere fysisk bevægelse i dagligdagens rutiner, som f.eks. på vores møder. Walk and Talk er en spadseretur i den rigtige retning, men der er tusinder af andre muligheder som skal afprøves og udforskes. Jeg har selv haft succes med at bruge energizers og brainbreaks og lave møder og kurser, hvor deltagerne står og bevæger sig rundt, mens de arbejder.

Kilder:

Ratey, John J.: Spark – The revolutionary New Science of Exercise and the brain. Little, Brown and Company.

Ørsted Andersen, Frans og Hanssen, Nina: Flow i hverdagen. Dansk Pykologisk Forlag.

Kort over banen kan hentes her: http://www.ballerup.dk/sites/default/files/walktalk_kort.pdf

Kort over Walk  Talk banen i Lautrupparken i Ballerup. Banen er åben for alle.

Kort over Walk Talk banen i Lautrupparken i Ballerup. Banen er åben for alle.

Hvem er Bo Krüger?

Jeg synes godt mine forældre kunne havde været mere gavmilde da de navngav mig, helt ærligt et navn på to bogstaver, til en så interessant person. Heldigvis har mit liv altid været fyldt med kælenavne. Folk der har gået i gymnasiet med mig, kender mig stort set kun som Krüger, men ellers har jeg heddet Bobby, Bobo, Bobis, Bosso, Bob, Bosse og Kajak Leif. Det sidste var vist en drilsk kommentar til at jeg er født i 1966 i den nedlagte bygd Quatlissat på Diskoøen i Grønland. Efter sigende var jeg ude kl.00.00, så mine forældre kunne selv bestemme om min fødselsdag skulle være den 22. eller 23. september.

Jeg boede i Grønland til jeg blev 7 år, hvorefter vi flyttede tilbage til Danmark. Mine forældre elskede Grønland, men ville ikke blive boende og ende med at sende min lillesøster Iben og mig på kostskole i Danmark. Vi havnede i Ballerup, hvor jeg også gik i gymnasiet inden jeg studerede geografi på Roskilde Universitet og Pædagogik på Københavns Universitet. Efter universitet lavede jeg mange mærkelige ting, Jeg gik på teaterskole og arbejdede i på et broget udvalg af steder f.eks. Kommunernes Landsforening, Dansk Ungdom Fællesråd og Teknologisk Institut.

I april 2005 startede jeg Moving Minds, som lige siden har været hjertet i mine faglige aktiviteter, som forfatter, speaker, underviser, konsulent og facilitator. Jeg bor på Frederiksberg med min skønne kone Marianne og kloge og vilde unger Malte (9) og Liva (12). I fritiden cykler jeg og spiller improcomedy i gruppen Face the Monster.

Hvad handler denne blog om?

Det hele startede med, at jeg sad for 14 dage siden i haven i mit sommerhus på Söderåsen i Skåne og nød en kold hjemmebrygget øl med min nabo og gode ven Fridolin. Fridolin er en innovativ forsker og fysiker med et pragtfuldt rødt skæg, og vi har det med at blive opslugt af store filosofiske samtaler, mens ungerne klatrer i træer og spiller badminton. “Skriv en blog, hvor du nedfælder nogle af alle dine tanker” siger Frodolin efter jeg har beklaget mig over, at jeg mangler et nyt spændende projekt til at aflede min hjernes evige tankestrøm. “Jeg er selv gået i gang” siger han og viser mig hans blog homo ludens (det legende menneske) på sin Iphone. “Skriv uden en bestemt målgruppe, men bare hvad du har på hjertet. Du må bare ikke reklamere for dit firma, det gider folk ikke at læse” siger min kloge ven. Og han havde jo ret. Så her er den så; mine tanker om så forskellige emner som læring, lykke, kreativitet, improvisation, mod, møder og meget mere. Ingen reklamer og kommentarer som “og så laver jeg forresten et kursus i netop dette emne”, bare rå tanker direkte fra kilden.

Læs med og skriv gerne konstruktive, kritiske og kreative kommentarer.