High Quality Connections – Den usynlige forbindelse mellem trivsel og bundlinje

Forskning fra Psykologi Professor Jane E. Dutton har påvist, at gode konstruktive relationer mellem medarbejderne fremmer både trivslen og opgaveløsningen.

Dutton kalder det High Quality Connections og forklarer, at de virker fordi:

  • Når vi føler os godt tilpas i vore indbyrdes relationer, kan vi fokusere på at løse opgaven. Når vi oplever det modsatte, Low Quality Connections bruger vi al for megen energi på at tolke og forstå de andre og finde ud af, hvad der er galt.
  • Gode relationer er den vigtigste kilde til trivsel og positive følelser. Vi ved fra bl.a. Barbara L. Fredricksons forskning i positive følelser, at mange positive følelser gør os mere kreative, mindre syge, mere åbne overfor andre og mere rummelige i forhold til forandringer.
  • Vi skaber en vedvarende læringskultur, så vi lærer hurtigere og bedre kan tilpasse os forandringer. Dette skyldes, at vi tør dele vores viden og vanskeligheder, hvis vi føler os trygge og har tillid til hinanden.
  • Vi hjælper hinanden mere. Folk der kan lide hinanden, hjælper hinanden, folk der ikke kan lide hinanden ender ofte med at modarbejde hinanden.

High Quality Connections opbygges bl.a. ved at fremme:

Reciprocity – som er en psykologisk term for gensidig hjælpsomhed. Gensidig hjælpsomhed handler ikke kun om at udveksle tjenester. Ægte hjælpsomhed kan sprede sig i mange retninger og flere led. Når vi hjælper en kollega, får hun lyst til at hjælpe andre, også kaldet ”Pay it forward”. Hvis det rygtes blandt kunder eller kollegaer, at du er hjælpsom, begynder folk du ikke kender at hjælpe dig, også kaldet ”Reward reputation”.

Tillid er afgørende i næsten alle typer af samarbejdsrelationer. Forestil dig et ledelsesteam uden tillid eller tillid som en vej til at opbygge nære kunderelationer. Tillid opstår f.eks. når vi viser sårbarhed overfor hinanden eller overvinder vanskelige udfordringer sammen.

Aktiv konstruktiv respons er en særlig livgivende kommunikationsform, som handler om at reagere positivt og konstruktivt, hvis en kollega fortæller om en god oplevelse. Reagere vi derimod med Aktiv Destruktiv Respons vil det være nedbrydende for relationen.

Leg og spil. Leg er et grundlæggende biologisk behov. De fleste voksne har glemt, hvordan man leger sammen. Kunsten er at finde de sjove lege, som virker for voksne. Voksne gider ikke dåseskjul men quizzer, brædtspil og komplekse sociale lege er sjove selvom du er begyndt at gå med slips og læsebriller.

 

Hvorfor virker psykologi- og selvhjælpsbøger ikke?

Er du også en af dem, der får et kick af at læse psykologi- og selvhjælpsbøger for derefter at konstatere, at effekten udebliver i det lange løb. Men hvorfor er det sådan? Jeg tror, jeg har fundet forklaringen.

Burde psykologer ikke være de gladeste mennesker i verden? De har jo uddannelsen til at forstå det menneskelige sind og vide, hvordan vi bliver den bedst mulige udgave af os selv. Jeg ved ikke, om der nogensinde er lavet en lykkemåling af psykologer som faggruppe for at se om de er lykkeligere end andre, men jeg tror det ikke.

Jeg er ikke uddannet psykolog, men føler mig næsten som en. Udover at have en kandidatgrad i pædagogik, har jeg læst psykologibøger og videnskabelige artikler nok til at fylde stueetagen på Frederiksberg Bibliotek. Er jeg blevet et lykkeligere og bedre mennesker af alt den indsigt i menneskets psyke? Ja, til dels. Er jeg blevet det så meget, som jeg selv havde forventet? Nej, overhovedet ikke. Det er som om det virker til et vist punkt, hvorefter det nærmest går den anden vej, fordi du føler, at du er ved at drukne i gode råd og nyttig viden. Faktisk er jeg blevet så træt af at beskæftige mig med, hvad der sker inde i hovedet på os mennesker, at jeg denne sommer konsekvent har læst bøger der handler om økonomi og samfundsforhold.

Forstå mig ret, jeg har intet imod psykologi- og selvhjælpsbøger (de gode af slagsen) jeg tror virkelig på, at de kan ændre dit liv og gøre menneskeheden klogere på sig selv og hinanden. Jeg er f.eks. dybt uenig med Svend Brinckmann, psykologiprofessoren, der anbefaler, at vi ikke læser psykologibøger, men kun skønlitteratur. Hvis du ikke har allerede har læst om Csikzentmihylis flow-teori, Martin Seligmans styrker og dyder og Barbara Fredricksons broaden and build teori, skulle du skynde dig at gøre det, de er alle et ocean af menneskelig indsigt og visdom, som på hver deres måde burde ændre dit liv.

Men hvorfor er effekten af at læse om personlig udvikling så forbløffende lille for mig og de mange andre, som også har læst hyldevis af psykologi- og selvhjælpsbøger? Den viden og de råd, der står i bøgerne, er ofte virkelig god og indsigtsfuld. Jeg får den ene AHA-oplevelse efter den anden, når jeg læser dem, men på den lange bane er effekten begrænset.

Forklaringen er helt enkel, og jeg fandt den paradoksalt nok i en selvhjælps bog. Mens jeg sidder i min yndlings læsekrog i sommerhuset, fordybet i Thomas Pikettys Kapitalen i det 21 århundrede, så langt væk fra psykologien som muligt, kommer min dejlige kone viftende med en bog og siger ”du skal læse den her – den er virkelig god”. ”Nej tak”, svarer jeg , ”jeg vil hellere læse om indkomst- og formueforhold siden 1700 tallet og gider ikke have flere råd til, hvordan livet bør leves”. ”Den her er anderledes, det her er det, der har manglet” insisterer hun. Senere, da jeg bliver nødt til at lægge Pikketys digre mesterværk fra mig, for ikke at få en skulderskade, smugkikker jeg i min kones bog, som hun strategisk har placeret på sofabordet foran mig. Efter nogle sider er jeg ved at lukke den igen, den er for amerikanersmart og forsimplet i sine analyser, men så der på side 18 kommer pointen, der gør bogen værd at læse:

De mange psykologi- og selvhjælpsbøger fortæller os, hvordan man lever et godt liv, men det er ikke nok. Det vigtigste er, om du anvender den viden til noget. Som forfatteren skriver: ”Hvis adgang til de rigtige informationer var svaret, ville vi alle være rige, sunde, lykkelige og have realiseret vores potentialer. Men de fleste af os har ikke opnået disse ting. Hvorfor? Fordi at svaret er blot svaret – det er ikke det samme som faktisk at gøre det. Det er ikke det samme som at praktisere eller leve svaret, det er bare information.”

Bogen hedder the Slight Edge, som kan oversættes til ”den lille forskel”. Forfatteren Jeff Olson, beskriver i bogen, hvordan han ved hjælp af en lille forskel har ændret sit liv fra at være en middelmådig og fattig Beach Bum ved Daytona Beach i Californien til at blive en rig og ekstremt succesfuld entreprenør og stifter af The Peoples Network, en af USAs største virksomheder indenfor træning af personlig udvikling.

Hans metode er så enkel, at det er imponerende at han har kunne skrive en hel bog om det. Slight Edge handler ikke om at lave store forandringer i sit liv, men om at lave små forandringer i hverdagen, og så blive ved at gøre det. Du kommer ikke i form af at melde dig ind i et fitnesscenter, og du taber dig ikke af at læse om en slankekur. Det er kun, hvis du regelmæssigt, dag ud og dag ind, træner og tager de rigtige kostvalg, at du bygger din krop op og slanker dig. Bare 15 minutters træning hver dag i tre år ville gøre en stor forskel for de fleste mennesker. Vi ved det alle, men de færreste gør det. Som Jeff Olson skriver: ”Simpel daglig disciplin – små produktive handlinger, gentaget vedholdende over tid – gør til sammen forskellen på succes og fiasko”.

Jeff Olsons egne erfaringer er understøttet af ny forskningen fra 2015, foretaget af blandt andet psykologerne Sheldon og Kashdan, som viste, at den suverænt vigtigste styrke at besidde, hvis man vil opnå langsigtede mål, er vedholdenhed. Den slår klart andre styrker som taknemmelighed og troen på, at man kan påvirke gode og dårlige begivenheder i sit liv

At skabe små positive vaner, som man gentager i det uendelige, lyder simpelt og det er det på en måde også, men alligevel får vi det ofte ikke gjort, og det er der nogle gode grunde til.

  1. De små daglige handlinger er nemme at gøre, men der er også nemt at lade være. Og desværre er det også nemt at gentage handlinger, som ikke fører til succes men til fiasko. F.eks. det daglige forbrug af slik, alkohol eller dårlige TV-serier.
  2. Du ser ikke noget resultat med det samme. Små produktive handlinger, gentaget vedholdende over tid, giver ikke den umiddelbare positive feedback, som mange af os er blevet afhængige af. Stædighed og vedholdenhed er umoderne dyder i en tid, hvor vi er vant til at belønningen kommer hurtigt. TV-serier, Computerspil, internettet m.m. er fyldt med belønninger, der kommer med det samme efter en minimal indsats. De største gevinster derimod, som kærlighed, rigdom, sundhed, en uddannelse, faglig anerkendelse m.m. kræver som regel en lang vedvarende indsats.
  3. De virker ligegyldige, som om de ikke virker. Gode vaner, som at læse ti sider i en fagbog eller spare 20 kroner op hver dag, kan virke ligegyldige og nærmest meningsløse, men over tid akkumuleres alle disse små handlinger til noget, der pludselig kan gøre dig til ekspert i et emne eller give en million på bankbogen. De små daglige handlinger er en investering i fremtiden. Først skal der sås, så skal der dyrkes og så kan der høstes. De fleste af os tager ikke tiden til at dyrke, som er den langsomste del, men forventer at kunne høste lige efter vi har sået.

De fleste selvhjælpsbøger er baseret på en forestilling om at vi kan forandre os i et kvantespring. Læs bogen, lav de her 3 øvelser de næste 5 uger og Ta-dah dit liv er forandret! Ifølge Jeff Olson er kvantespringet en illusion, som hører hjemme i en Hollywood film, i den virkelige verden er der kun en vej frem og det et en vedholdende indsats over tid. Når kvantespring endelig sker, er det som regel resultatet af lang tids akkumuleret indsats, som i den fysiske verden, når vand begynder at koge. Det ligner en pludselig begivenhed, men er i virkeligheden resultatet af en gradvis opvarmning. Mange håber på at et pludselig gennembrud vil ændre deres liv og give dem succes. De venter på den store kærlighed, den geniale idé eller agenten der ringer ud af det blå og tilbyder dem en hovedrolle i en ny stor amerikansk TV-serie. Det kommer ikke til at ske. Før al succes ligger der lang tids vedholdene indsats. Så i stedet for at vente på at heldet dumper ned i hovedet på dem, skulle de hellere bruge ventetiden på at gøre små ting i hverdagen, som på lang sigt kan forandre deres liv.

Hvad vil du gøre?

Hvis du som jeg, tror på at ovenstående er sandt, kan du jo spørge dig selv, hvilke små produktive handlinger, gentaget vedholdende over tid – der kan give dig succes med dine mål? Sandsynligvis ved du allerede, hvad der virker, fordi du har gjort det før eller læst om det i en klog bog. Det eneste nye er, at du skal til at gentage det hver dag år ud og år ind. Ifølge Jeff Olson kan de fleste ting opnås i løbet af 3-5 års vedholdene indsats. Det lyder af meget, men prøv at tænke på, hvad du lavede for 3 år siden. Det føles næsten som i går. Så tab ikke modet, 3-5 år går hurtigere, end man kan forestille sig.

Du kan også spørge dig selv, om hvilke små destruktive handlinger, du har i dit liv, som du gentaget vedholdende over tid og som afholder dig fra at opnå det, du gerne vil? Sover du for lidt, brokker dig for meget, spiller for mange ligegyldige computerspil osv. Hvordan ville dit liv og din krop se ud, hvis du erstattede den daglige pose slik med en kort gåtur hver dag i ti år?

Hvor skal du investere din tid og energi?

Jeg kan uden tvivl blive bedre til den simple daglige selvdisciplin. Jeg synes, jeg har haft pæn succes og tilskriver det min vedholdende nysgerrighed, arbejdsomhed og lyst til konstant at afprøve nye ting. Men jeg tror, jeg kunne få meget mere ud af mine talenter, livet, og de mange psykologibøger jeg har læst, hvis jeg ryddede op i mine dårlige vaner og fik flere af de gode.

Noget af det jeg har lært ved at læse de mange psykologibøger er opskriften på, hvad der vil gøre de fleste mennesker lykkeligere, mig selv inklusiv (jeg er godt tilfreds, med plads til forbedringer). Kunsten er jo så bare at få vedligeholdt det hver dag resten af livet. Du kan jo se på listen herunder og se, om det kan give dig inspiration til, hvad der er værd at investere din dyrbare daglige tid i:

  • Dyrk motion
  • Spis og lev sundt
  • Få rigeligt med søvn
  • Skab positive nære relationer til andre mennesker (især en partner)
  • Fyld dit liv med meningsfyldte engagerende aktiviteter
  • Vær nysgerrig og udvikl dig selv og dine færdigheder
  • Gør gode gerninger for andre mennesker

Hvis du kan øge din lykke og fylde dit liv med positive følelser øger det, ifølge Jeff Olson, også sandsynligheden for at du kan finde motivationen og energien til at fastholde nogle af de små dagligdags handlinger, som måske ikke er så sjove at lave til at begynde med.

Jeg skal i hver tilfælde i gang med det samme. Hvad med dig?

God arbejdslyst.

Kilder:

Sheldon, K.M., Jose, P.E., Kashdan, T.B., & Jarden, A. (2015). Personality, effective goal-striving, and enhanced well-being: Comparing 10 candidate personality strengths. Personality and Social Psychology Bulletin

Olson, Jeff (2013). The Slight Edge. Greenleaf Book Group.

Mit nytårforsæt – mere vrede, skyld og angst

Hvad er dine nytårforsæt i år? “Jeg vil være mere positiv, optimistisk og glad”. Måske skulle du overveje, om du ikke også skulle love dig selv at opleve mere vrede, skyld og angst. Ja, det lyder som en dårlig joke, i disse tider, hvor der er så meget fokus på, hvilke fordele vi kan få af de positive følelser. Det kan være svært at se det gode i vores dårlige sider, men måske er det på tide, at de negative følelser kommer ud af mørket og får en chance til. De er nemlig ikke bare et upraktisk vedhæng til livet, men har nyttige funktioner, der kan føre til kreativitet, succes og et godt liv.

darth-vader-and-the-dark-side-of-happiness

Sangen Happy med Pharell Willams, blev ikke bare 2014’s største hit, men er indtil videre det 21. århundredes mest solgte sang. Med sin lethed og iboende glæde fortjente den musikalske lykkepille helt klart at blive en succes, men samtidig fremstår den som en metafor for tidens evige jagt på lykke og glæde. Siden den positive psykologis gennembrud ved årtusindskiftet er der leveret massive mængder af seriøs forskning og avisartikler, som dokumenterer hvordan glæde, positivitet og lykke kan gøre os til succesfulde og fremgangsrige mennesker. Samtidig med dette er verden blevet befolket med en eksplosion af konsulenter, coaches, selvhjælpsguruer, som vil hjælpe dig og din arbejdsplads med at få del i dette overskudsgilde. Og ja, jeg er selv en af dem. Mange gør det godt, men alt for mange forveksler positiv psykologi med positiv thinking og risikerer trods deres velmenenhed at gøre godt dårligt. Lad os lige slå fast, hvad forskellen på de to ting er.

Positiv psykologi er et nyt forskningsområde, som primært fokuserer på optimal menneskelig trivsel og performance. Positiv psykologi fornægter ikke negative følelser, men ser forskningen i det positive, som et forsøg på at skabe en mere hel psykologi, da der i meget lang tid mest har været forsket i, hvad der gør folk syge, fremfor hvad der holder dem raske og i fin form. Jeg gentager lige, “positiv psykologi fornægter ikke negative følelser”. Nu har jeg selv arbejdet med positiv psykologi i mange år, og jeg er træt af, at hovedparten af den kritik jeg møder, skyldes at folk forveksler positiv psykologi med positiv thinking. Selv prominente personer som psykologiprofessor Svend Brinkman, mener, trods sin lange uddannelse ikke, at han behøver at nuancere denne forskel. Positive thinking er ikke et forskningsfelt, men en fix idé om, at man skal tænke positivt hele tiden uanset hvad man møder i sit liv. Et af de mest grelle eksempler på dette er den meget populære film og bog The Secret. Selvfølgelig kan man ikke være positiv hele tiden og et forsøg på det vil formentlig gøre dig både negativ og syg.

Men måske er der alligevel en tendens til, at fokusset på positivitet og trivsel er kammet over. En voksende aversion mod lykkebegejstringen kan forklare, at Svend Brinkmans bog Stå fast, er blevet en kæmpe succes. Ærgerligt da han i sin iver for at gøre op med en positiv enøjethed, ender med selv at fremstille et grotesk ensidigt modforslag, som ikke gør os synderligt klogere, men blot bygger Berlinmure i debatten. Vil du blive klogere på forholdet mellem det negative og positive er det langt mere udbytterigt at læse de to amerikanske psykologer Todd Kashdan’s og Robert Biswas-Diener’s nyeste bog “The upside of your dark side”. De to herrer er værd at lytte til, da de begge i mange år været med helt fremme indenfor den positive psykologiske forskning.

“Er vi ved at smide barnet ud med badevandet?”, spørger Kashdan og Biswas-Diener. Deres pointe er, at det ikke handler om enten at være positiv eller negativ, men om at være agil og fleksibel og kunne bruge hele sit følelsesregister på rette tid og sted. Alle følelser har en funktion, som er designet af evolutionen til at hjælpe os i forskellige typer af situationer. F.eks. kan vrede få os til at trodse tyranner og overvinde vores frygt. At fornægte vores mørke sider gør os kun til halve mennesker, som hverken trives eller er særlig velegnet til at styre uden om livets trafikpropper. Kashdan og Biswas-Diener hævder, at 80% af succes kan tilskrives positivitet og optimisme, men du får kun de sidste 20 % med, hvis du anerkender hele dit følelsesregister. De er altså ikke i tvivl om at postive følelser gør meget godt for os. Barbara Fredricksons forskning og Broaden and Build teori har allerede vist os, at positive følelser både udvider vores åbenhed og perspektiv på verden og opbygger robusthed og ressourcer til fremtidige udfordringer. Men som hun også selv gør opmærksom på, gør for meget af det gode os dysfunktionelle. Lad os derfor give scenen et kort øjeblik til tre følelser, som mange af os er opdraget til at undgå, men som måske har mere at tilbyde end vi lige forestiller os.

Vrede

Vrede er en følelse, som vi alle kender. Vi kan opleve den, når vi bliver sprunget over i køen, eller når nogen generer vores børn. Vi bliver typisk vrede, når vi føler os uretfærdigt behandlet, eller hvis noget står i vejen for, at vi kan nå meningsfyldte mål. Vrede er som regel forårsaget af hvad andre gør, eller ikke gør, eller hvad vi forventer, de vil gøre.

Positivitet alene er ikke tilstrækkeligt, når vi skal navigere i sociale relationer og interaktioner. Vrede er et redskab, der hjælper os til at afkode og reagere på utilfredsstillende sociale situationer, som når en hjemløs bliver hånet af en ung pige eller en nabo skælder en ud, som om man var fem år gammel. Selvom vreden kan opleves som ubehagelig, har forskningen fundet ud af, at den har en masse positive effekter. Når vi føler vrede bliver vi mere optimistiske, kreative og i nogle situationer (f.eks. i sport) performer vi mere effektivt. Når vi udtrykker vrede kan det føre til succesfulde forhandlinger og motivere andre til forandring, f.eks. opgør med en urimelig arbejdsgiver eller en racistisk politiker. Vrede kan også gøre os modige, da den kan få os til at overvinde vores frygt og komme ud af hjælpeløs selvmedlidenhed.

Vrede er i sig selv ikke hverken godt eller dårligt, det er hvad vi gør med den der betyder noget. Det er vigtigt, at vreden ikke bliver til utæmmet raseri, men at vi lærer at holde den på et niveau, der gør os i stand til at handle passende i situationen. Det nytter f.eks. ikke noget at brøle af raseri og smadre krystalfadet fordi nogle har spist den sidste lakridsmandel, eller nøjes med at sende dræberøjne, når en fuld mand smider en krysantemumbombe midt ind i en menneskemængde. I stedet for at prøve at komme af med den, kan du gøre den nemmere for andre at kapere, hvis du gør opmærksom på at du er vred og derfor kan være påvirket af den. På den måde kan alle forholde sig konstruktivt til dine følelser.

Skyld

At føle skyld bliver ofte opfattet som usundt og meget gammeldags. Den generelle holdning er, at skyld hører til i et kloster eller i den sorte skole og ikke i et moderne samfund, hvor vi skal stå ved hvem vi er. Men skyld er ikke bare noget som er opfundet af middelalderpræster, men noget som kan motivere dig til at forbedre din adfærd. Kashdan og Biswas-Diener nævner som eksempel, hvordan de i deres universitetsundervisning spørger de studerende “Hjælper eller skader din adfærd de andre i klassen?” Et moralsk spørgsmål, der kan fremkalde skyld, men samtidig motivere til handling. Skyld kan give os moralsk rygrad og kan motivere os til at blive mere hensynsfulde og omsorgsfulde borgere. Forskningen viser, at folk der føler skyld er mindre tilbøjelige til at køre spirituskørsel,  tage ulovlige stoffer, eller overfalde andre. Det handler ikke om at føle skyld hele tiden, men om at se skyld som noget, der kan regulere din adfærd, så den passer til situationen.

Skyld er i følge Kashdan og Biswas-Diener noget andet end skam. Når vi skammer os ser vi ikke bare vores adfærd som fejlagtig, men ser os selv som grundlæggende dårlige mennesker. Skyld er lokal, mens skam er global. Folk, der føler skam, lider. De kan ikke lide sig selv og ønsker at lave sig om, gemme sig eller slippe af med sig selv. Forskningen viser, at skam ikke motiverer til forandring (der er alligvel ikke noget, du kan gøre, hvis alt ved dig er dårligt) ofte bliver det bare værre, skyld derimod giver dig lyst til at lære af dine fejl og forbedre dig. Vil du have andre til at ændre adfærd, er det ok, at de føler skyld, men får du dem til at skamme sig, vil du sikkert bare forværre situationen. Skyld gør os ikke umiddelbart glade, tværtimod, men på langt sigt kan det forbedre os og gøre os til bedre kærester, forældre, venner og kollegaer, og føre til mere glæde både for dig selv og dine omgivelser.

Angst

Angst er en vigtig driver i motivation og flow. Det er som regel på kanten af vores formåen, derude hvor vi får sommerfugle i maven, og lige før at vi går i panik og får kronisk stress, at vi præsterer bedst. Hvis vi slet ikke oplever nogen form for angst, er det ofte et tegn på, at vi keder os og er understimulerede. Kunsten er ikke at undgå angst, men opleve tilpas meget af den til at vores opmærksomhed skærpes og vi opsluges af den aktivitet, vi er i færd med. Hvis positivitet udvider vores bevidsthed og adfærd i øjeblikket, indsnævre angst den. Det ene er ikke bedre end det andet. Hvad der er bedst afhænger af hvad vi skal. Skal du ramme en baskeballkurv eller hurtigt ud af en brændende bygning, vil du hellere have tunnelsyn og et snævert fokus end et åbent og udforskende sind. Skal du komponere en sang eller begå dig til et cocktailparty vil du hellere have et åbent sind og udvidet fokus end blot tænke på at flygte, angribe eller spille død.

Når vi er angste, skærper det vores opfattelsesevne, forstærker vores syn og hørelse, vi kan se ting længere væk og bedre skelne lyde fra hinanden, og hvor de kommer fra. Du bliver også momentant bedre til at løse nogle typer af problemer, f.eks. hvordan kommer du hurtigt op i træ? Angste personer er opmærksomme på farer og reagerer hurtigt på dem, og så undersøger de ting grundigere.

Vi ønsker ikke at være kronisk angste men:

  • i nogle situationer, ønsker du at være en stærkt ængstelig person.
  • det er en fordel at have en ængstelig person i dit team, der kan styre jer uden om potentielle farer.
  • uden angst kan små problemer hurtigt ende om en katastrofe (f.eks.hvorfor lugter der brændt?).

Nye superkræfter

Kashdan og Biswas-Diener foreslår at vi istedet for at betragte vrede, skyld og angst som entydigt negative, ser det som nogle nye superkræfter der er tilføjet til vores følelsesmæssige repertoire. Vrede er en Modig Motivator, skyld er en Uetisk-adfærds-gearskifter og angst er en beredt skildvagt der våger over dig.

Kilder:

Kashdan, Todd & Biswas-Diener, Robert. The upside of your darkside, Why being your whole self – not just your “good” self – drives success and fulfillment. Hudson Street Press 2014.

Brinkmann, Svend. Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal 2014.

Skyd julen og bliv lykkelig lige til påske

Hvorfor er det, vi mennesker tager billeder i tide og utide på turen til London, midt i kirken under barnedåben, eller mens familien danser om juletræet? Burde vi ikke være tilstede i nuet og nyde oplevelsen i sin rene form? Og ikke nok med det, så poster vi billederne på facebook bagefter, som om det var et andet sportstrofæ, istedet for at beholde oplevelsen diskret i vores hjerter. Er alle os fotoglade mennesker virkelig så fremmedgjorte og selvoptagne, eller er der en helt anden forklaring? 

julehygge

Lad os starte med et lille tankeeksperiment:

Forstil dig at du skal på to ugers ferie, men at du lider af en sjælden form for alzheimers som betyder, at det øjeblik du kom hjem vil du glemme alt, hvad du har oplevet. Desuden ville alle dine billeder og videoer fra turen blive ødelagt.

Hvor mange penge ville du bruge på den ferie i forhold til en ferie, hvor du kunne huske alt? Formentlig ikke ret mange. Den Nobelprisvindende psykolog Daniel Kahnemans forskning tyder på, at for de fleste mennesker er det vigtigste ikke oplevelsen i sig selv, men derimod hvordan vi erindrer oplevelsen. Indenfor psykologien skelner man derfor mellem det oplevende selv og det erindrende selv. Det første er det vi faktisk oplever, og det sidste er det, vi husker. De fleste lykkemålinger tager udgangspunkt i det erindrende selv. De adspurgte bliver bedt om at kikke tilbage og evaluere deres liv med spørgsmål som: Hvis du tager alt i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv i disse dage? Det er et spørgsmål som dette, der igen og igen gør danskerne til et at verdens lykkeligste folkefærd.

Det interessante ved erindringer, i modsætning til den faktiske oplevelse, er, at de kan formes og påvirkes. Det betyder, at du med den rette viden kan designe dine ferier, fester og højtider, så du får mest mulig glæde af dem bagefter. Daniel Kahneman beskriver i sin banebrydende bog “Thinking fast and slow”, hvad der former vores erindringer.

Højdepunktet og afslutningen er det, du husker mere end noget andet. Hvis du vil skabe en fantastisk juleaften, skal du for det første undgå et negativt lavpunkt, som ild i juletræet, skænderi under pakkelegen og en forkullet and. For det andet skal du sørge for mindst et positivt højdepunkt, som f.eks. en omgang “Nu er det jul igen” gennem alle rum, sneboldkamp i haven eller et sjovt påfund fra drillenissen.

Afslutningen former helhedsindtrykket. Har du nogensinde læst en medrivende kriminalroman, hvor de sidste sider mangler og mordet aldrig bliver opklaret? Uanset hvor god læseoplevelsen var indtil den elendige afslutning, vil du formentlig føle, at det var spild af tid. Selv den bedste juleaften kan blive ødelagt, hvis den slutter med at far bliver fuld, mor hysterisk og ungerne overtrætte. Stop mens aftenen stadig er sjov og planlæg en dejlig afslutning med kram og stjernekastere. Omvendt kan en halvdårlig juleaften reddes med en vellykket afslutning.

Tid er ligegyldig. Forskningen viser, at længden af en oplevelse er stort set ligegyldig for, hvordan vi husker den. Hvor meget bedre er f.eks. to uges ferie ved poolen på Rhodos fremfor kun en? Ja, det er fint, mens du er der, men bagefter er den ekstra uge stort set ligemeget. Så måske er det bedre for børnenes og dine juleminder at få set flere forskellige mennesker og lave forskellige ting i julen, fremfor at bruge 10 dage foran fjernsynet hos svigermor.

Set i dette perspektiv er billeder fra julen helt afgørende i designet og forstærkningen af vores lykkelige erindringer. Daniel Kahneman skriver “Mange turisters hæmningsløse fotografering tyder på, at opsparingen af erindringer ofte er et vigtigt mål, som former både planlægningen og oplevelsen af ferien. Fotografen ser ikke begivenheden som et øjeblik, der skal nydes, men som designet af en fremtidig erindring.”  

Selvfølgelig kan knipseriet stå i vejen for nærhed og kærlighed, men velvalgte billeder af de positive højdepunkter og den lykkelige afslutning, kan på langt sigt mangedoble den ellers dejlige oplevelse og hvorfor ikke dele det på Facebook, så alle dem, der var med også kan få glæde af det.

Kilde: Kahneman, Daniel. Thinking fast and slow. FSG 2011.

Se også Kahnemans TED talk om det oplevede og erindrende selv her.