Dårlige møder er spild af liv

9b4373ec-02af-422d-ad23-70bbf0f8e9cb_meetings

Hvordan kan jeg blive mødeekspert, når jeg i virkeligheden ikke interesserer mig for møder? Det kan jeg, fordi jeg interesserer mig for, hvad der får mennesker til at trives og blomstre og have et sjovt og energigivende liv. Dårlige møder og bilkøer er vel nok nogle af de mest effektive måder til at opnå det stik modsatte, nemlig at vi mistrives og drænes for energi og livskraft. Vores tid er sparsom, så det er vigtigt, at vi bruger den på de rigtige ting, hvis vi vil skabe et godt liv for os selv og andre.

I et moderne arbejdsliv er det helt normalt at bruge mellem 20-80% af sin tid på at gå til møder. Derfor er mødet som fænomen og institution uhyre interessant, fordi det er der, vi lever en stor del af vores vågne liv. Intet problem hvis tiden var givet godt ud, men det er den ofte ikke. En forskningsrapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet viste, at vi i gennemsnit oplever at 21% af mødetiden er spildt, for ikke at tale om al den mødetid der bare er halv dårlig. Kan vi virkelig være det bekendt overfor os selv og hinanden? Har vi ikke en forpligtelse til at bruge vores korte tid på jorden med omtanke og kærlighed? Da vi var børn drømte vi om at blive sanger, dyrelæge eller brandmand, hvor mange af os drømte om at bruge hovedparten af vores arbejdsliv med at “gå til møder”?

Møder er en af vores kulturs vigtigste institutioner, og det er i bund og grund rystende, så lidt vi har gjort for at udvikle den, så den kan blive en vedvarende kilde til glæde, samarbejde, kreativitet og skaberkraft. De fleste mennesker har lært at acceptere, at møder er et nødvendigt onde der skal overstås, så vi kan passe vores “rigtige arbejde”. Møder er “rigtigt arbejde” og måske den aller vigtigste begivenhed i løbet af en arbejdsdag, fordi det er her vi skaber mening og sammenhæng i vores hyperkomplekse verden. Det er her vi mere end noget andet sted kan dele viden, ideer og overføre ægte menneskelig varme og nærhed. Møder skal ikke overstås, men udvikles og forbedres.

Jeg vil tro, at omkring 80% af alle møder foregår på samme måde, en gruppe mennesker siddende omkring et bord med en talerliste og en dagsorden (hvis vi er heldige). Hvorfor er der ikke flere møder, der foregår som en gåtur i skoven, eller stående ude på gulvet, eller liggende på alle fire, mens vi bygger vores tanker og idéer. Bla. Barbara Fredricksons forskning viser, at hvis vi trives og blomstrer på et møde, skaber vi bedre resultater, bliver mere kreative og glade og synes godt om hinanden. Møder har med andre ord potentialet til at blive dagens oplevelse. Men hvad skal der til for, at vi glæder os hver gang kalenderen er fyldt med møder, istedet for at græmmes?

  1. Anerkend at møder er et af samfundets vigtigste institutioner. Alle holder dem – hele tiden. De binder vores hyperkomplekse samfund sammen og er et samlingspunkt, hvor mennesker mødes og udveksler viden og ideer i den fysiske verden. Derfor skal de tages alvorligt og udvikles med samme ildhu, som vi udvikler IT-systemer og en lækker middag med fine gæster.
  2. Vær ambitiøs. Det er uacceptabelt, at en femtedel er spild af tid. Formentlig er det ikke bare spild af tid, men direkte demotiverende. Tid af en af de knappeste ressourcer du har, den skal bruges ordentligt, og det er muligt at gøre møderne til en oase af skaberkraft, livgivende relationer og fantastiske resultater.
  3. Vær innovativ. Hvorfor foregår næsten alle møder på samme måde? Vi er innovative i alle andre dele af virksomheden, hvorfor er vi det ikke når vi mødes? Hvem har bestemt, at den eneste rigtige måde at holde møder på, er siddende rundt om et bord med en talerliste og en dagsroden? I uddannelsesverdenen arbejder man på fuld kraft med at skabe effektive og motiverende læringsformer. Hvorfor gør vi ikke også det, når vi holder møder?
  4. Fra dagsorden til læring. Den nemmeste måde at nå dagsordenen og tidsplanen på er ved at sikre, at alle er ved at falde i søvn eller er totalt mentalt fraværende. En succesfuld mødeleder er ikke den, der nåede dagsordenen, men den der skabte størst mulig læring og udvikling for mødedeltagerne og organisationen. Læringen kommer ikke hver gang du har sat flueben ved et punkt på dagsordenen, men hver gang I har arbejdet så intenst og engageret med stoffet, at alle brænder for at komme ud af møderummet for at implementere det, I er nået frem til.
  5. Variation. Variation er livets krydderi. Ingen gider spise den samme ret hver dag. Vi hylder kokke, der skaber nye spændende variationer over gammelkendte ingredienser, og vi elsker eksotiske madtraditioner fra andre lande. Hvorfor ikke tænke møder på den samme måde? Hvad med at skabe et New Nordic Meetings koncept, hvor gamle mødedyder og traditioner anvendes på nye overraskende måder.

Det kræver mod at afprøve nye mødeformer, de fleste vælger det sikre format, som ingen er helt tilfreds med, men som de fleste har opgivet at ændre på. Jeg ville ønske vores motivation til at prøve nye mødeformater af var ligeså stor som vores vilje til at afprøve nye teknologier. Smartphones og tablets optages i vores kultur øjeblikkeligt, men at rejse sig fra mødebordet og gøre noget andet end vi plejer er en helt anden sag. Jeg har set hvordan et godt møde kan transformere deltagerne, så de lyser op som små Ole Henriksener. Lad os nu komme i gang og ikke spilde mere liv på dårlige møder.