Kan fodbold VM bevise at glade børn lærer bedst?

Under Fodbold VM kan vi fra sofaen studere et interessant psykologisk fænomen. Dag efter dag viser kameraerne hvordan positiv opmærksomhed på et øjeblik kan få det bedste frem i selv den mest nedtrykte tilskuer. Kameraet  fanger en håndfuld slukøret tilskuere, der ser til mens deres hold er bagud. De hænger med hovet og kikker fraværende og uinspireret ud i luften. Pludselig ser de sig selv på storskærmen og beruset af den pludselige opmærksomhed ændre de fuldstændig kropssprog. De lyser op i et kæmpe smil, rejser sig op og vinker nærværende og glade til kameraet. De forvandler sig fra at være visne stueplanter til at trives og blomstre.

Hver gang jeg ser disse billeder, sender jeg en venlig tanke til Niels Egelund og de mange andre, der mener   at trivsel i skolen er dybt opreklameret. PISA-testen viser jo, at man sagtens kan klare sig godt uden at have det godt, påstår de. Lande som Finland, Kina, Korea og Singapore scorer højt, men eleverne mistrives. På den anden side står Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, som mener at skolen ikke bare kan reduceres til et spørgsmål om faglige præstationer, men at trivsel bør have selvstændig værdi og betragtes som en menneskeret. Han skriver blandt andet: “Testkarakterer får altid mere opmærksomhed end trivsel, selvom alle per definition hellere vil trives end have en god karakter. Hvad skal man med en god karakter, som bare er en del af et kedeligt liv?”[1]

Kan vi overhovedet leve med at eleverne score højt i en test, hvis det fratager dem deres livskvalitet og de forlader skolen med en dræbt læringslyst og foretagsomhed? F.eks. ligge de koreanske børn helt i top, men er indtil videre PISA-målingens ulykkeligste. Forskningen peger entydigt på at fysisk og mental sundhed styrker næsten enhver form for menneskelig aktivitet. Alle fodbold fans ved hvor meget bedre hjemmeholdet spiller, hvis de har 50.000 fans på stadium, som blæser dem fremad. Af samme grund bliver et godt hjemmepublikum ofte sammenlignet med en ekstra spiller på banen.

Ifølge Hans Henrik Knoop, som også er præsident for European Network for Positive Psychology, er der slet ikke tale om en modsætning mellem trivsel og præstation. For som han siger “Også Finland og Korea ville selvfølgelig klare sig endnu bedre fagligt, hvis børnene trives”.[2]

Alle dem der er tvivl om Hans Henriks påstand er sand bør bruge lidt tid på at se fodbold VM og spørge sig selv, hvilken version af tilskueren der ser mest læringsparat ud – dén der er trist og deprimeret eller dén der får opmærksomhed og anerkendelse.

[1] Knoop, H.H. (2014). Trivsel, læring og kreativitet via digitale medier. Kognition & Pædagogik nr. 92, 2-3.

[2] Do

fans blogfans vm