Hvilken metafor bruger McKinsey, når de tænker læring?

Billede

Metaforer kan gøre komplekse ting enkle, derfor bruger vi dem så flittigt. Metaforer angiver også hvilke løsninger, vi kommer frem til, derfor er det vigtigt at vide, hvilke metaforer der styrer vores tænkning. Jeg er ikke sikker på, at de metaforer der bruges i Finansministeriet og hos McKinsey er de bedst egnede til at forstå, hvad uddannelse og læring handler om.

Sproget skaber sammenhæng. Sproget giver os mulighed for at forstå hinanden og verden. Det kan bruges kort og præcist, som et regneark. Eller det kan bruges levende og kreativt, som et loppemarked fyldt med nysgerrige stemmer, duften af frisk kaffe og smagen af en saftig knækpølse. Som på loppemarkedet er sproget fyldt med gammelt ragelse, men hvis du bruger lidt tid på at kikke dig omkring, kan du være heldig at finde lige det ord, du stod og manglede. Jeg elsker at afsøge sproget og se, om der står et fund inde bagved, som kan hjælpe mig med at forklare noget komplekst på en smuk og enkel måde. For mig er de bedste fund ikke akademiske begreber, som ofte er både slidte og grimme, men metaforer. Når jeg får øje på en smuk metafor, stående blandt klichéer og ubrugelige adverbier, kan jeg mærke, at det er det, jeg skal bruge. Jeg kan føle det i min krop, det har en varme og intuitiv enkelthed. Jeg fandt en i går.

Jeg er lige nu på Island og var i går sammen med gode islandske venner ude at se Geysir, den kogende vandstråle der med 7 minutters mellemrum sprøjter 20 meter op i luften fra jordens indre. Vi stod i frost og knitrende sne og ventede, indtil den blev varm nok til at sende sin eksplosive energi ud i den iskolde vinterluft. Noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Fantastisk kontrast mellem kulde og varme. Mens jeg stod der og så dampen stige opad, vidste jeg, at det var en varme og kulde metafor, jeg stod og manglede til min nye bog om læringsenergi. Når vi taler om uddannelse, er det populært at bruge en fabriksmetafor til at beskrive, hvordan vi kan skabe mere og bedre uddannelse. Vi taler om standardisering, kvalitetssikring, optimering, timetal, forberedelsesfaktorer, stordriftsfordele, bonusser og lean. I de sidste 10-15 år er der gået en optimeringsbølge gennem samfundet inspireret af Toyotas bilproduktion og langt hen ad vejen drevet af managementkonsulenter fra blandt andet Mckinsey.  En optimeringstankegang, der egner sig til rutine- og samlebåndsopgaver. Problemet er bare, at hverken børn eller voksne i gang med en uddannelse har ret meget til fælles med en Toyota, og at underviseres arbejde slet ikke ligner samlebåndsarbejde. Undervisning er langt mere komplekst og uforudsigeligt end at samle en bil, derfor er fabriksmetaforen som oftest misvisende og skubber os i retning af nogle helt forkerte løsningsmodeller. I stedet vil vi have meget mere glæde af metaforer fra naturen.

Naturen er kendetegnet ved at være kompleks og integrerende på samme tid.  Landskaber ser ens ud og er alligevel altid forskellige. Naturen er i konstant  forandring og tilpasser sig vejret og årstiderne, på samme måde som vi i undervisning skal tilpasse os faget, den enkelte studerende, lærernes styrker og ydre krav som pensum og arbejdstid. Læring er lige så komplekst som vejret, og at gøre de studerende til varer og lærerne til samlebåndsarbejdere er totalt misvisende. Når vi taler om læring, uddannelse og menneskelig vækst er det langt bedre at bruge metaforer fra f.eks. landbruget eller fra varme og energikilder. Jeg har prøvet at illustrere i nedenstående hvordan fabriks- og landbrugsmetaforen giver vidt forskelligt sprog til at beskrive læring.  

Fabrik

Landbrug

Vi skal optimere læringen

Vi skal nysgerrighed

Vi skal lære hurtigere

Vi skal dyrke vores   styrker

Vi skal undervises mere

Vi skal høste af vores   indsats

Vi skal standardisere   uddannelserne

Vi skal gøde jorden, så vi   kan lære

Vi skal teste og måle resultaterne

Vi skal fordre   læringslysten.

Vi skal give bonus for tal   og mængder

Vi skal plante ideer.

 

Metaforer er fantastiske til at gøre det komplekse enkelt, men de former også den måde, vi ser verden på, og de løsninger vi finder. At se Danmark som en konkurrencestat, der skal klare sig bedre end andre lande giver nogle helt andre løsninger, end at se Danmark som et kreativt samfund eller et lykkeligt samfund. I en konkurrencestat er det vigtigt at klare sig godt i Pisa, fordi (man tror) det kan måle vores konkurrencekraft, hvorimod det i et kreativt samfund ikke giver mening at kikke på Pisa, da den intet siger om vores kreativitet eller lykke ( i værste fald tværtimod, fordi vi måske skal aflive vores demokratiske og kreative skolesystem for at blive gode til diktat og færdighedsregning).

I vores kommende bog kunne jeg godt tænke mig at bruge en varme contra kuldemetafor. Når vand og luft er varmt, er det i bevægelse og konstant forandring, som i en Geyser, der bevæger sig fra små bobler til damp og eksplosion. Kulde får vand og luft til at fryse til is og stå stille, det har også sine fordele, men har det med at blive ubehageligt i længden. Omvendt kan et læringsmiljø også blive for varmt og koge over og eksplodere, hvorefter det har brug for at blive nedkølet.

Et varmt læringsmiljø

Et koldt læringsmiljø

I bevægelse og konstant forandring

Fastfrosset

Behageligt

Ubehageligt

Energi-skabende

Energi-sugende

Flydende

Hårdt

Hot pots

Kolde afvaskninger

Eksplosivt

Kontrolleret

Overophedet

Svalende

 

Har du nogle gode metaforer, der kan beskrive læring og uddannelse på en enkelt og inspirerende måde?